Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hærulfstenen
Intro
Hærulfstenen er en dansk runesten fra cirka år 900. Den står på Hærvejen i Øster Løgum Sogn. Indskriften på stenen er kort og lyder Hairulfr (Hærulfr), som er et mandsnavn.

Hairulfr
Tyskerne fjernede stenen efter den 2. Slesvigske Krig i 1864 som krigsbytte og lod den opstille ved et jagtslot i Berlin. Hærulfsstenen kom først tilbage i 1952, og den står nu på sin oprindelige plads.

Hærulfstenens placeringen ved Hærvejen illustrerer både Hærvejens historiske betydning, men også, at området omkring Hovslund har været beboet i mange år. Stenen er en yndet attraktion for de mange cykelturister, der befærder Hærvejen. Derudover er den vel nok det nærmeste Hovslund kommer på et egentligt vartegn.

Hærulfstenen kan tidsfæstes til omkring årene 850-900 (vikingetiden). Stenen er ca. 2 meter høj og vejer omkring fire tons. Den bærer kun mandsnavnet ”Hairulfr”, der er skrevet med runer. Navnet er oldnordisk og kendes bl.a. fra Norge og Island. Det menes at være en sammentrækning mellem ”Hær” og ”Ulv”, hvilket tyder på, at Hærulfstenen er opført for at ære en stor kriger her fra egnen. Dette understøttes af et gammelt sagn, der siger, at Hærulf var jarl over vikingerne her på egnen for mere end 1000 år siden.

Hærulfstenen har været vidt omkring i sin levetid. I 1854 blev stenen fredet og lyst som ejendom for Kong Frederik d. 7., men blot 10 år senere førtes stenen til Berlin af den preussiske prins Friederich Carl til Berlin efter det danske nederlag i 1864. Her blev den opstillet i parken ved prinsens jagtslot ”Dreilinden” i Wannsee. Siden genforeningen i 1920 var der ihærdige forsøg på at få stenen tilbage. Bl.a. forsøgtes den byttet for en drittel smør, men forgæves. En anden mand havde udtænkt en kidnapning af stenen og tilrettelagt planen i alle detaljer. Men da bilen med løfte- og læssegrej samt camouflage skulle af sted, blev han alligevel bange for sit foretagende og modet svigtede. I stedet kom Hærulfstenen tilbage til Hovslund vha. mere diplomatiske midler. I oktober 1951 lykkedes det a få stenen frigivet, bl.a. med hjælp fra Berlins daværende overborgmester Dr. Ernst Reuter, der selv stammede fra Aabenraa. I en tysk jernbanevogn blev den i pæn og renset stand leveret tilbage til Hovslund Station, der dengang endnu havde holdeplads, og vha. CF-kolonnen fra Haderslev blev Hærulfstenen læsset fra toget over på en bil, der fragtede stenen det sidste stykke hjem til dens retmæssige plads ved Hovslund, hvor den har stået siden.


Fortidsmindet



Hærulfstenen på Oksevejen syd for Immervad bro. Foto: Kim Holm.