Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hækkebølle
Intro
Hækkebølle er nævnt første gang 1447 i formen Heggebøll. Forleddet er trænavnet hæg. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det o. 1800 316 ha. store ejerlav var i 1682 tilsyneladende 62% dyrket. Tallet er dog fejlagtigt eftersom Erholm i 1735 inddrog 11 tdr. htk. af Hækkebølles jord. Hækkebølle havde i 1682 2-vangsbrug med en lille mark i årlig drift tilknyttet. I 1844 vurderedes ejerlavet til 54 tdr. htk. I 1806 forklares det, at der i Østerskov fandtes et overdrev, hvor hver brugers græsningslod var afsat med pæle. Skoven til Hækkebølle vurderedes i 1664 til 24 svins olden. Omkring Rørup kirke i ejerlavets nordvestlige del har formentlig ligget en mindre bebyggelse Rørup. En gård her synes nævnt i sidste halvdel af det 15. årh., men det kan heller ikke udelukkes at navnet Rørup blot efterhånden er blevet fortrængt af (bydels-) navnet Hækkebølle. Af det oprindelige ejerlav er senere blevet udparcelleret møllegården Bremmerud (nævnt fra o. 1600) og kro-gården Gribsvad (nævnt fra 1606). Mod syd udparcelleredes torpen Astelbo (3-4 gårde) samt enestegården Dyrehave. Begge blev lagt under Søndergårde i 1677. I det hele taget har hovedgårdene Søndergårde og Erholm (begge kendt fra 1400-tallet) af flere omgange gjort indhug i ejerlavet. De to hovedgårde sammenlagdes til et stamhus i 1761. Hækkebølle udskiftedes i 1791, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Skt Knuds Kloster ejede fra senmiddelalder 1 gård i Hækkebølle, medens kronen under Hindsgavl Len (i 1586) havde 2 selvejergårde og 1 fæstegård. Hertil kom en annexpræstegård i Hækkebølle samt 1 degnebol og 1 kirkelade ved kirken. I 1664 var denne situation stort set uændret. Af de indensogns hovedgårde var kun Søndergård i besiddelse af 1 gård (foruden Bremmerud), medens de to andre adelsgårde lå til Billesbølle. I 1773 var hele byen imidlertid samlet under stamhuset Erholm. Den bestod da af 9 gårde (hvoraf de 4 småbol o. 1-2 tdr. htk.) foruden gården Bremmerud. Endnu i 1844 lå byen i sin helhed under stamhuset, og overgangen til selveje var langtfra tilendebragt endnu i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger fra 7-8 i 1600-tallet til 9-10 i 17-1800-tallet som følge af udparcelleringen af en række småbol. I 1664 fandtes 3 huse ved Rørup kirke og i løbet af 1800-tallets anden halvdel stiger hustallet til normalt niveau. Ekspansionen er dog som helhed beskeden, og befolkningstallet stagnerer fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse, men størrelsesfordelingen var meget ujævn. Byen synes aldrig egaliseret, men omkring 1800 var gårdene tydeligt delt i en bolsklasse og en fæstegårdsklasse.

Areal
Incl. Rørup og Bremerod: 316 ha

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype