Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Håstrup
Intro
Håstrup er nævnt første gang 1386 i formen Horsthorp, det kan dog ikke afgøres, om det er netop dette Håstrup, der er tale om i kilden. Forleddet er navneordet hord, der betyder hest. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1196 ha store ejerlav var i 1688 51% opdyrket, hvilket er meget i forhold til det urolige terræn. Byen havde trevangsbrug og vangegærderne løb tydeligt langs bakkeryggene. Håstrup lå i vangelag med Vester Hæsinge og Østrup. I 1690 beskrives byens jord som værende for en stor dels vedkommende næsten ubrugelig. Mange af byens bønder var da så ganske forarmede at gårdene nærmest måtte regnes for øde. I 1664 takseredes byens skove for 133 svins olden. I 1684 takseredes byen for 187 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende for 173 tdr. Af det oprindelige ejerlav er udflytterbyen Østrup (senere delvis opslugt af Østrupgård) udparcelleret. Håstrup stjerneudskiftedes i 1795, og siden er 11 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Besiddelsesforholdene var i senmiddelalderen meget spredte. I 1425 fulgte med Østrupgård 2 gårde i Håstrup, medens Steensgård i 1494 havde 1 gård i byen. Roskildebispen havde o. 1400 2 gårde i byen, medens Skt. Hans Kloster havde erhvervet 1 gård. I 1386 erhvervede Dronning Margrethe 1 gård i Håstrup og i 1578 og 1585 erhvervede kronen yderligere 3 gårde i byen. Samtidig afhændede kronen imidlertid 1 selvejergård, 3 fæstegårde og herligheden til 2 kirkegårde. I 1664 var kronens andel blot en annexpræstegård og 1 kirkegård. Blandt adelsgodset kan nævnes at Hesselagergård i 1544 havde 1 gård i byen, medens Hvedholm i 1617 havde 3 gårde. Sidst i 1500-tallet omtales en væbnergård Håstrupgård i byen. I 1586 erhvervede Per Bille til Håstrupgård således en gård i byen fra kronen. I 1664 synes dette væbnergods overgået til Damsbo, der da ejede 16 gårde og 5 huse i Håstrup heriblandt 1 gård på 23 tdr. htk. - formentlig den tidligere hovedgård. Den indensogns hovedgård Østrupgård havde i 1664 9 gårde og 4 huse i byen. I 1787 var situationen stort set uændret. Damsbo havde 15 gårde og 12 huse, medens Østrupgård havde 7 gårde. Blandt de øvrige lodsejere kan nævnes Søbo, Stensgård og Brahetrolleborg. I 1844 var langt hovedparten af byen stadig i fæste, og endnu i 1903 var der 5 gårde og 11 huse tilbage i fæste. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret fra 1664 til 1844 og stiger herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse var ret lavt i 1700-tallet, men hustallet ekspanderer herefter i normalt omfang frem til 1903. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Gårdene synes lodsejervis egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
1196 ha. heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
stjerneudskiftning syd for hovedgaden eller blok- og strimmeludskiftning.


Den store udgravning ved Håstrup. Fåborg-Odense Jernbanen.


Håstrup Kirke. Billede fra DIS Danmark


Bystævnet i Haastrup. Billedet tilhører Erling Lykke