Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hårslev
Intro
Hårslev er nævnt første gang 1394 i formen (Hamsfort) Eccleisiam Haderslebecam. Forleddet er en form af et mandsnavn af ukendt oprindelse. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 706 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 66% opdyrket. På grund af den høje opdyrkningsprocent fastsattes hartkornet meget højt i 1688 nemlig til 128 tdr. htk. mod 89 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 treårig rotation med 4 vange. Mod sydøst er Farsbølle som udflytterbebyggelse udskilt fra det oprindelige ejerlav. Byen stjerneudskiftedes i 1789, og siden er mindst 5 gårde udflyttet eller nedlagt. En Gammeltofte vidner formentlig om den vikingetidige forgænger for den nuværende kirkeby. Et voldsted (?) vest for Hårslev Rakkelborg synes omtalt som hovedgård i det 14. årh. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen lå 4 gårde i byen (heraf min. 3 selvejere) til kronlenet Rugård, medens Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Ivernæs besad 4 gårde i byen, ligesom faderen Knud Henriksen Gyldenstjerne inden 1467 skænkede gods i byen til Skt. Hans Kloster i Odense. Foruden dette er gejstligheden repræsenteret med 1 præstegård og 1 degngård. Ved reformationen kom kronen således i besiddelse af størsteparten af byen, og kronen fastholdt denne position endnu i 1664. I 1700-tallet gjorde især Gyldensteen (Oregård) sig gældende med ialt 12 gårde i 1783. Endnu i 1844 var Gyldensteens fæstegods stort set intakt, men overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes vigende fra 1511 til 1664, men stiger herefter atter jævnt til det gamle niveau. Antallet af huse er allerede højt i 1600-tallet især som følge af præstegården og selvejergårdene, der alene i 1664 tegnede sig for 10 huse. I anden halvdel af det 19. årh. ekspanderer hustallet voldsomt i forbindelse med en begyndende bymæssig udvikling. Folketallets stigning fra 1845 til 1901 ligger ligeledes langt over det normale. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
706 ha heraf opsyrket 1688: 66%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
stjerneudskiftning


Stereofoto. Hårslev Kirke


Stereofoto. Hårslev Kirkegård. Gravsten


Christine Reimer og hendes mor udenfor moderens hus i Hårslev


Hårslev Kirke. Billede fra DIS Danmark