Hårlev Kirke





Hårlev Kirke, 2011


Hårlev Kirke, alter


Hotherhøjen v. Hårlev Kirke


Hårlev Kirke


Hårlev Kirke

Intro

Hårlev Kirke er den største og bedst bevarede kridtstenskirke i gl. Vallø Kommune

Hårlev Kirke

Hårlev Kirke blev bygget i perioden 1080-1275. Den blev bygget med apsis, kor og skib samt lidt usædvanligt et tårn i samme bredde som skibet. Senere blev tårnets overdel dog revet ned, så tårnrummet havde samme højde som skibet. I 1400-tallet blev gavlene i kor og skib forsynet med kamtakker. I årene efter 1500 byggede man kirkens tre udbygninger: sakristi og våbenhus samt et nyt tårn. Sakristi og tårn er bæltemuret at kridtkvadre og munkesten, hvorimod våbenhuset er bygget af ren munkesten.
Kirken er senere blot blevet vedligeholdt samt kirkegården udvidet. I 2010 blev det indre af kirken restaureret, hvorved der afsløredes en del kalkmalerier. Disse er dog efterfølgende overkalket.


I 1256 opretter Ingegerd af Regenstein, der er ud af den sjællandske adelige Hvideslægt, Skt. Clara Kloster i Roskilde for selv at træde i dets tjeneste. For at kunne financere oprettelse og drift af klostret skænker hun dette en del landsbyer bl.a. Hårlev, Endeslev, Ll.Tårnby, Aggerup, Lystrup og Ammerup. Hvideslægten er kendt for sit omfattende kirkebyggeri i 1200-tallet bl.a. gennem slægtens vel nok mest kendte person biskop Absalon. Noget som indikerer, at Hvideslægten er indblandet i bygning af Hårlev kirke, er det brede tårn. En byggestil som også kan ses i slægtens kirker Fjenneslev ved Sorø og Tveje Merløse ved Holbæk.


Hårlev jorder herunder kirken hørte i 1400-tallet under Tryggevælde kronlen og lensmanden på Tryggevælde var således kongens stedfortræder. Ved et mageskifte med kongen i 1670 overgår Tryggevælde hovedgård til Vallø Slot, som ejedes af Otte Skeel. Kirken forbliver under Vallø Slot - fra 1738 Vallø Stift - indtil 1913, hvor den overgår til selveje.


Hårlev og Himlingøje sogne udgjorde et pastorat indtil 1967. Varpelev sogn blev nu tillagt pastoratet og Himlingøje overgik til Endeslev-Vråby.


Kirken er kun åben under kirkelige handlinger.


Indskrift i kirkemur

På sakristiets mur står i runer indskriften: "Hr Niels Leganger lod her begrave sin datter Anna Sylvia og satte træer på hendes grav". Herefter står på hebraisk med hebraiske bogstaver: "Herren gav,Herren tog, Herrens navn være lovet" Disse ord er prentet af kirkens tidligere sognepræst Niels Leganger, 1750-1766 og historien er følgende:


Præstens datter Anna Leganger var forlovet med kromand Sivart Neergaard i Hårlev. Han lod hende sætte sit hus i stand, mens han rejste bort for at hente nogle fremmede, som han ville vise opmærk-somhed. Ved hjemkomsten medbragte han en kone. Synet af hende skilte Anna Leganger fra hendes forstands brug og snart efter også livet. Faderen plantede 4 kastanietræer over hendes grav. På et kort fra 1822 over kirkegården er indtegnet 3 træer på præsternes gravplads ved sakristiet. I dag er intet spor af disse.


Kromanden hed Sivart Thomas Pedersen Neergaard og var født på Lellingegård ved Køge, hvor hans fader var forpagter. Sivart Neergaard var ud af adelig slægt og levede som kroholder og møller i Hårlev. Han forpagtede senere Høvdinggård i Hårlev og Juellinge gods ved Karise. Hans hustru Petrea Sophie Staal var datter af en velhavende købmand i Vordingborg.


Hvad der egentlig er foregået mellem Anna Leganger og Sivert Neergaard vides ikke. Måske har Anna Leganger misforstået Sivert Neergaards hensigter. Imidlertid har han nok haft sin interesse 2 steder og har så i sidste ende valgt købmandsdatteren fra Vordingborg. Anna Leganger blev derfor offeret, der blev ramt hårdt, da hun ikke har kunnet tie om sine følelser.


Indskriften på væggen har efterfølgende været hendes faders fortvivlede protest overfor den behandling hans datter var udsat for.


Hotherhøjen

På kirkegården bag kirken ligger en stormandshøj fra sen jernalder eller vikingetid d.v.s. 800-1000 e.Kr. Kongehøjen eller som den kaldes i daglig tale: Hotherhøjen er aldrig blevet udgravet, hvilket også den dag i dag giver adgang for talrige gisninger.


Sagn.
Et sagn fortæller, at en kæmpe ligger begravet her sammen med sin hest, der havde guldbeslået seletøj og guldsko. Andre historier nævner en kong Hother, der boede på Tryggevælde. Han skulle have begravet sine skatte i jorden, da der blev spået, at byen skulle brænde. Han skjulte derfor en kiste med 3 skæppe sølvpenge for at byen atter kunne genopbygges, når skaden var sket. Om kong Hother fortælles, at han skulle være begravet i en høj ved Hårlev. Det kunne meget vel være denne.


Tryggevældestenen

Tryggevældestenen er ca. 3 m høj og med runeskrift fra omkring 900-1.000-tallet. Den skulle omkring 1550 være flyttet fra en høj i Hårlevs omegn til hovedgården Tryggevælde i udkanten af Hårlev. Denne høj kunne være Hotherhøjen, der er flad i toppen. Stenen blev senere flyttet til Vallø Stift og Trinitatis kirkegård. I 1867 blev den flyttet til Nationalmuseet, hvor den i dag er at se i runehallen.


Indskriften på stenen er:
"Ragnhild, Ulvs søster, satte denne sten og gjorde denne høj - og denne skibssætning - efter sin mand Gunulv, en glammende (veltalende) mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. - Han skal vorde en "ræte" (fredløs eller forbandet) som fortrædiger denne sten eller slæber den herfra".


P.g.a. identiske runer på en sten i Glavendrup på Fyn vides, at runeristeren hed: Sote.


Tryggevældestenen er senere af ukendte årsager forsynet med 5 kegleformede huller i siderne.