Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Håre
Intro
Håre er nævnt første gang 1572 i formen Haarde, Haardz Lunde. Navnet er en form af navneordet harth, der betyder skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 642 ha store ejerlav (inkl. enestegårdene Eskelund og Ruegård) var i 1688 54% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af det ujævne terræn. Håre Bjerge mod øst er da også siden udskiftningen blevet tilplantet med skov (N.B. mulighed for højryggede agre bevarede i skoven). Håre havde tovangsbrug og takseredes i 1684 til 96 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 94 tdr. I ejerlavet er opstået en række enestegårde, Ruegård, Eskelund og Skærbæk. I 1589 blev sidstnævnte oprettet som hovedgården Skærbæk. I 1664 var den lille hovedgård blot på 12 tdr. htk., og i 1688 regnedes den ikke længere for hovedgård. I 1733 blev den indlemmet i grevskabet Wedellsborg og regnedes herefter - under det nye navn Minedal - atter for hovedgård. Mod syd ligger Brænde Mølle på grænsen mellem Håre og Hjorte ejerlav og dermed på grænsen mellem Båg og Vends herreder. Ved Tvittelgård i ejerlavets vestlige del vidner marknavne på Melby (1682), om en nedlagt landsby af samme navn. Håre blokudskiftedes i 1782, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen rummede i senmiddelalderen 4 selvejergårde under kronlenet Hindsgavl (1586) samt 1 gård til Odense-bispen (1514). Herudover gjorde Iversnæs (Wedellsborg) sig stærkt gældende. Ved det store arveskifte i 1520 fordeltes Brænde Mølle samt 4 gårde i Håre. Heriblandt Håregård med en skyld på 15 tdr. htk. Formentlig er der tale om et tidligere væbnergods. To gårde tilhørte den svenske adelsslægt Bjelke, og de blev efter en beslaglæggelse tilbagegivet arvingerne i 1540. I 1664 var kronens andel uændret, ligesom Bjelke familien stadig havde 2 gårde. Den indensogns hovedgård Skærbæk synes i 1606 at have ejet enkelte gårde i Håre at dømme efter de manglende (skattefri ugedags-) bønder i skattemandtallet. I 1664 ejede Skærbæk imidlertid kun 5 huse. Eskelundgård tilhørte i 1664 Assens Provsti, medens de 2 gårde i Rue tilhørte henholdsvis kronen (1 selvejergård) og Bjelke familien. Hundrede år efter havde Wedellsborg samlet 9 gårde i Håre, foruden Eskelund og en af Ruegårdene. Med grevskabets erhvervelse af Billeskov i 1770’erne fulgte yderligere 3 gårde i Håre og den anden Ruegård. I 1844 og med en enkelt undtagelse endnu i 1903 var grevskabet fortsat i besiddelse af hele byen. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i ejerlavet er omtrent uændret i perioden. Hustallet var allerede højt i 1700-tallet og er herefter næsten stabilt, ligesom befolkningstallets vækst fra 1787 til 1901 er uhyre beskeden. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
Incl. Eskelund og Ruegård: 642 ha heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1782

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke - antydning af stjernefigur N for byen.