Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hågerup
Intro
Hågerup er nævnt første gang 1435 i formen Hogærp. Forleddet er rimeligvis en sideform til mandsnavnet Hughi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 595 ha store ejerlav var i 1682 39% opdyrket. Byens skove takseredes i 1664 kun til 8 svins olden, men de er muligvis blevet regnet under Brahetrolleborgs hovedgårdstakst. Byen havde i 1682 trevangsbrug og takseredes på grund af den lave opdyrkningsgrad ret lavt til 84 tdr. htk. mod 107 tdr. i 1844. Fra Hågerups oprindelige ejerlav er udflytterbyerne Brænde Lydinge og Lydinge Gårde udparcelleret. Hågerup var indtil 1555 kirke- og sogneby. Hågerup stjerneudskiftedes i 1787, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Hågerup hørte i 1498 under Holme Kloster. Efter reformationen blev klostret til adelsgodset Rantzausholm (Brahetrolleborg), og byen befandt sig fortsat under dette gods i 1844. Inden 1903 var samtlige gårde dog overgået til selveje. I forbindelse med inddragelsen af Kaj Lykkes gods (Rantzausholm) i 1661 blev gårdene dog i en årrække opsplittet på flere besiddere. Da kronen afhændede klostret i 1541 bestod Hågerup af 20 gårde (foruden præstegården) og 2 huse. Byens gårde lå da på 3-13 tdr. htk., men 8 gårde lå dog indenfor rammen 10-12 tdr. Endnu i 1682 var byen ikke egaliseret, men i 1762 bestod den af 16 gårde a 6-0-0- 5/8 tdr. htk. (for uden præstegården) samt 14 huse uden htk. Landsbyens udvikling Mellem 1844 og 1903 vokser gårdtallet i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede påfaldende højt i 1700-tallet og stiger herefter kun i begrænset omfang, ligesom befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 er beskeden. Ifølge traditionen skal der i Hågerup have stået en gammel sædegård, hvis fundamenter man traf 1863 ved opførelse af gården Sønnershåb. Hågerup kirke har vist nok stået nordøst for den gård i Hågerup, der indtil 1935 var præstegård. Ludvigsminde skole i Hågerup er opført 1804.

Areal
595 ha. heraf opdyrket 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning ved byen. Blokke og strimler i udkanten af ejerlavet.