Gåsetårnet
Vordingborg set fra øst
Gåsetårnet
Valdemar den Stores Vordingborg (model ved Leif Plith Lauritsen)
Valdemar Atterdags Vordingborg (virtuel model)
Prins Jørgens Palæ. Af borgens oprindelige bygninger står kun Gåsetårnet og Kancellihuset. Jomfrutårnet er ombygget til lysthus, mens Ormetårnet i borgens sydøstre hjørne står som pittoresk ruin
Intro
Gåsetårnet er Danmarks eneste fuldt bevarede borgtårn fra middelalderen.
Tårnet indgik oprindeligt i en af Danmarks største borge, bygget af valdemar Atterdag ca år 1365.
I dag formidles tårnet gennem Danmarks Borgcenter, som åbnede i 2014.
Gåsetårnet, omgivet af pittoreske ruiner, udgør de sørgelige rester af Danmarks måske største middelalderborg. Den blev bygget af Valdemar Atterdag (konge 1340-1375) efter den 1. Hanseatiske Krig, der sluttede i 1363. Vi tror, at byggeriet blev finansieret gennem den umådeligt store krigsskadeerstatning, som Hansestæderne måtte af med ved krigens slutning.
Valdemar Atterdags Vordingborg var omgivet af brede, smukke voldgrave, og 4 høje tårne var placeret på strategiske steder i den mere end 750 m lange ringmur.
Kongens palatium (samme ord som palads) knejsede længst mod syd med en overdådig udsigt over indsejlingen til borgens havn, der i dag kaldes Nordhavnen. Palatiet og borgpladsen foran var adskilt fra resten af borgen med sin egen ringmur, der havde et tårn i hvert af de 4 hjørner samt et bastant porttårn til at bevogte al færdsel mellem kongens område og resten af borgen. På et stik fra 1600-tallet er der afbildet flere huse inde på kongens område. Et par af dem blev udgravet omkring år 1900. Arkæologerne kaldte det ene for "Kongens Vinkælder", fordi der blev fundet afløbsrender i gulvet, som måske skulle bortlede den vin man spildte, når man tappede vintønderne. Det andet hus kaldes "Øster-Sal" på 1600-tals stikket.
Der kan ses forskellige spor efter flere andre huse på det kongelige omårde, men de er ikke nærmere undersøgt.
Alle de forskellige huse og bygninger, der skulle bruges til borgens almindelige drift, dens militære stab og til skatteforvaltning og landbrug lå på det store borgareal bag og ved siden af kongens område. Borgens kirke, Skt. Andreas med mere end 100 begravelser dels under kirkens gulv, dels på kirkegården udenfor, lå på det højeste punkt længst mod nord.
På 1600-tals stikket nævnes lade, kostald, smedje og prinsens stald, mens fruerstue, borgerstue og køkken ser ud til at have ligget i et og samme hus. Det hus kaldes af andre for Kongens Kancelli (=statsforvaltningsbygning). Det hus stod i en bekvem afstand fra syd for Gåsetårnet, som i en periode rummede kongens, og dermed det danske riges, arkiv.
Der må have stået adskillige andre bygninger på den store borgplads i borgens storhedstid omkring år 1400. Bryggeri, mandskabsbygninger, blidehus (blide=kastemaskine), hestestalde, magasiner mm. Der er da også registreret flere bygninger langs ringmuren, men kun ganske få er blevet underkastet en egentlig undersøgelse. To kæmpestore bygninger i borgens sydøsthjørne skiller sig ud. De er begge mere end 40 m lange og 16 m brede. Hvad bygningerne har været brugt til, står ikke helt klart. De ligger lige inden for borgens port mod havnen, så om ikke andet må de meget store tagrum have været velegnede til magasinbrug.
Gåsetårnet er det eneste borgtårn fra middelalderen, der står i sin oprindelige form. Spiret er nyt, det blev sat på i 1871. Før den tid havde tårnet et tegltag, der gik ud over murkronen.
Tårnet blev foræret som julegave til kongen i 1808 og blev dermed i praksis Danmarks først fredede fortidsminde. Allerede i 1822 blev det åbnet som turiskattraktion for turister. Ved den lejlighed blev de gamle, frønnede stiger erstattet af regulære trapper, og der blev indsat en ny dør i jordhøjde. Tårnets oprindelige indgang sidder endnu 6 m over jordhøjde på tårnets sydside.
Gåsetårnet bærer sit navn efter den gås, som Valdemar Atterdag efter sigende satte på tårnet til evig spot mod Hansestæderne efter 1. Haseatiske Krig i 1363. Hansestæderne havde lidt et forsmædeligt nederlag og måtte betale en uhørt stor krigsskadeerstatning. Få år efter indledte Hansestæderne en ny krig mod Danmark. Da Valdemar Atterdag modtog besked herom, skal han have fremført dette smædedigt: Søventisøven Hense, Søventisøven Gense, bieten mich nicht die Gense, frag ich een Shit na die Hense. (Syveoghalvfjerds gæs, sydvoghalvfjerds høns (hansaer), hvis bare gæssene iikke bider mig, giver jeg en sk... for hønsene).
Fra Gåsetårnet er der en uimodståelig udsigt overStorstømmen og Grønsund. Herfra får man rigtig fornemmelsen af Vordingborgs militærstrategiske beliggenhed.
Det ældste Vordingborg skriver sig tilbage til vikingetiden. Dengang lå der ikke en borg her, men en storgård med kirke og kirkegård. Det er fristende at tro, at Vording(borg) allerede dengang tilhørte kongen.
Omkring 1160 er kongsgården blevet ødelagt ved en voldsom brand, men af asken voksede den første egentlige borg frem, og det i bogstaveligste forstand. Brandtomtens lerkling og sodsværtede træværk er blevet bunket sammen og indgår i den jordvold, som den første borg blev omgivet af. Ja selv skeletdele fra kirkegården er havnet her.
Borgen må være bygget af Valdemar den Store. Den er ikke ret stor, kun ca 500 kvadratmeter. Der er ikke brugt hverken sten eller tegl til byggeriet. Jordvolden omkring borgen har været beklædt med planker, en træpalisade har stået på voldens top og også husene på borgpladsen var bygget af træ.
Det er sandsynligt at Valdemar den Store (konge 1157-1182) har brugt denne borg som et sikkert tilholdsted, når han skulle vente på at hans korstogsflåde blev samlet forud for de årlige togter mod de hedenske vendere langs Østersøens sydkyst.
Borgens kirke, viet til Skt. Andreas er det første teglstensbyggeri på Vordingborg. Den må have stået færdig omkring år 1200.
Omkring samme år ombygges Vordingborg. Jordvolden omkring borgen planeres ud over borgpladsen og erstattes af en egentlig ringmur i røde tegl. Et stenhus til kongen, borgens palatium (samme ord som palads) bliver opført langs den søndre ringmur. Dette stenhus og tårnet lige øst for, får lov at blive stående i hele borgens levetid. Det er sandsynligt, at det var Valdemar Sejr (konge 1202-41), der stod bag ombygningerne. Han holdt rigsmøder på Vordingborg, og mon ikke de har krævet lidt mere komfortable forhold end en træborg kunne tilbyde. Det var her, kongen gav den første og eneste kongeligt udstedte danske lov, den lov der i eftertiden kom til at hedde "Jyske Lov".
I det følgende århundrede sker der tilsyneladende kun mindre om- og tilbygninger. Men omkring 1363-65 måtte den gamle borg vige for at give plads til Valdemar Atterdags mægtige pragtborg, måske Danmarks største middelalderborg.
Kongeborgens kirke har været en rigtig fyrstekirke, hvor der over tårnrummet har været indrettet et separat rum, hvorfra kongen kunne overvære de kirkelige handlinger afsondret fra den øvrige menighed. Den minder i sin konstruktion meget om kirker som Fjenneslev og Tveje Merløse i Vestsjælland.
Kirken har haft et tårn af samme bredde som skibet, og overgangen mellem tårnrum og kirkerum har været markeret med en dobbeltbue, hvor midtersøjlen har stået på en fint dekoreret granitsokkel. Mønstret på soklen kan genfindes i lidt forskellige varianter i både Roskilde og Fjenneslev, og Fjenneslev Kirke minder i det hele taget meget om Andreas Kirke på Vordingborg.
Både Roskilde og Fjenneslev har relationer til den mægtige Hvideslægt, der ejede store dele af Sjælland og var tæt forbundet med kongeslægten.
Valdemar den Store voksede op hos Hvide-høvdingen Asser Rig i Fjenneslev, og han var barndomskammerat med Assers søn, biskop Absalon. Så det er ikke utænkeligt, at Valdemar eller hans sønner har brugt den bygmester, som også har stået bag Hvidernes kirker.
Vi kender til tre væsentlige begivenheder, som Sankt Andreas har dannet ramme om: I 1324 kronede Kristoffer II sig selv og sin søn Erik ved en ceremoni i kirken. Samme år blev Kristoffer II's datter Margrete viet til markegreven af Brandenburg. På det tidspunkt var Valdemar Atterdag 4 år gammel, og meget tyder på, at han senere kom til at tilbringe en stor del af sin barndom hos Margrete og hendes mand. Måske er det derfor, at Atterdag døbte sin yngste datter, Margrete. Sidstnævnte Margrete blev som voksen en myndig, dygtig regent, der samlede de 3 nordiske lande under en krone. Vi kalder hende Margrete den Første. Hun blev i sin samtid benævnt "Danmarks Husbond og Frue".
Da Valdemar Atterdag døde i 1375 blev han efter eget ønske begravet i Sankt Andreas Kirke. Men få år efter fik Margrete den Første gravet hans afsjælede legeme op og flyttet det til den store klosterkirke i Sorø.
Sankt Andreas Kirke fungerede som Guds hus i hvert fald frem til midten af 1400-tallet. Meget tyder på, at den blev taget ud af almindelig kirkeligt brug, da Vordingborg nuværende købstadskirke stod færdig. Måske er den allerede på Valdemar Atterdags tid blevet nedlagt som egentlig sognekirke og overgået til kongeligt kapel. Ombygninger kunne tyde på det.
Det sidste, vi hører til kirken er, at den i begyndelsen af 1700-tallet fungerer som kornlager og bolig for Slotsforvalteren, hvorefter den er blevet revet ned omkring 1720. På Resens stik fra ca 1660 er den betegnet som: "Gammel Kirke".
Med enevældens indførelse i 1660, efter Svenskekrigene, overgik Vordingborg som arvelen til Frederik III's yngste søn, prins Jørgen.
Den gamle middelalderborg var stærkt forfaldet, hvorfor kun få bygninger blev bevaret, da der mellem 1671 og 1673 blev opført et helt nyt, moderne barokpalæ til stedets nye ejer.
Prins Jørgen har imidlertid ikke brugt sit nye palæ meget. I 1683 blev han gift med den engelske prinsesse Anne og flyttede til England, hvor hans kone blev dronning i 1702.
Prins Jørgen døde i 1708.
I 1750 blev palæet i Vordingborg revet ned, og egnede byggematerialer blev solgt på auktion. Derfor finder man på flere danske herregårde udsmykninger, der stammer fra prins Jørgens Palæ i Vordingborg. Men i Vordingborg er der ikke mere tilbage af palæet end en af palæets mandskabsfløje. Den rummer i dag Danmarks Borgcenters udstillinger.
ca 1160: Den første Vordingborg bygges af Valdemar den Store
12. maj 1182: Valdemar den Store dør på Vordingborg
10. marts 1241: Valdemar Sejer giver Jyske Lov på et rigmøde på Vordingborg
28. marts 1241: Valdemar Sejr dør på Vordingborg
19. marts 1282: Erik Klipping stadfæster "Vordingborghåndfæstningen", med klare regler for kongens magtudøvelse.
15. august 1324: Kristoffer II og hans søn Erik krones i Skt. Andreas Kirke
Julen 1324: Kristoffer II's datter Margrete vies til markgreven af Brandenburg
1326: Vordingborg belejret
1361, 1368: Vordingborg belejret
24. oktober 1375: Valdemar Atterdag dør på Gurre, begravet på Vordingborg
17. juli 1435: Erik af Pommern slutter på Vordingborg fred med Hansestæderne
11. februar 1658: Svenskekongen Karl X Gustav står i Vordingborg
1671: Et barokpalæ opføres til stedets nye ejer, Prins Jørgen, Frederik III's yngste søn
1750: Vordingborg solgt til nedrivning
Juleaften 1808: Gåsetårnet skænkes af amtsforvalter H.H.Rejersens enke til kong Frederik VI
1871: En gylden gås sættes på det nyretaurerede Gåsetårn