Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gundestrup - Brylle Sogn
Intro
Gundestrup er nævnt første gang 1474 i formen Gunnerstorpp. Forleddet er af mandsnavnet Gunnar. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 100 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 60% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1688 til 16 tdr. hartkorn og i 1844 tilsvarende til 15 tdr. hartkorn. Bytomten er meget løst opbygget som det ofte er tilfældet i skovegne. Gundestrup er øjensynlig en udflyttet torp fra Render. Senere er der gjort indhug i Gundestrups ejerlav i forbindelse med anlæggelse af en række skovgårde med tyskklingende navne som Vittenberg, Brunsvig og Skovenborg. Disse gårde vides anlagt i midten af 1500-tallet i forbindelse med oprettelsen af et teglværk under Dalum Klosterlen, til hvis drift indkaldtes tyskere. I 1688 havde den lille torp almindeligt trevangsbrug. Godsejere og selvejere Fra senmiddelalderen beherskedes torpen af gejstlige institutioner fra Odense. I 1504 førte Skt. Knuds Kloster sag mod selvejere fra Tommerup vedrørende skov på Gundestrups fang, og i 1533 ejede Dalum Kloster fire gårde i byen. Efter reformationen var byen fuldstændig på kronens hænder. Efter den store krongodsauktion i 1764 overgik byen til selveje. Landsbyens udvikling Gårdtallet er stabilt fra 1511 til 1903. Allerede i 1511 nævnes tre husenheder, der muligvis er skovhuse altså enkeltenheder. I øvrigt er hustallet frem til 1774 beskedent, men vokser herefter i forhold til gårdtallet i normalt omfang. Det samme kan siges om befolkningsvæksten. Gårdene var i 1688 som det er typisk for skovegne ret små. Byens gårde egaliseredes mellem 1533 og 1664, og den egaliserede struktur holdt sig stort set frem til 1903.

Areal
100 ha heraf opdyrket 1688: 60%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1784

Udskiftningstype
Blokudskiftning men med en uregelmæssig figur