Gunderslevholm


Gunderslevholm, hovedbygning set fra parken.


Gunderslevholm, avlsgård


Gunderslevholm, "Villa Pax", godskontor m.v.

Intro

Herregården Gunderslevholm ligger smukt ved Susåen. Der er ikke offentlig adgang.

Bygningerne

Gunderslevholms hovedbygning fremtræder i dag som en smuk hvid nyklassicistisk bygning i to etager med fuld kælder. Bygningen blev oprindelig opført i 1729 i barok for Carl Adolf von Plessen (1678-1758), men det var brorsønnen Carl Adolf von Plessen d.y. (1747-1810) der allerede i 1787 ombyggede hovedbygningen til den i dag kendte stil. Bygningen står nu meget smukt med hvidpudsede mure og mørkt valmtag, og med hovedbygningens park, anlagt på en skråning ned mod Susåen. Den smukke trelængede avlsgård i bindingsværk er opført i 1729.


Historie

Gunderslevholm kendes fra 1300-tallet. Da var hovedgården omgivet af landsbyen Gunderslevmagle. På en banke nordøst for den nuværende hovedbygning er fundet rester af et forsvarstårn, som har spillet en rolle under opgøret med holstenerne i 1340’erne, og som blev nedrevet 1391. Forsvarstårnet har ikke fungeret som bolig for herremanden og hans familie i fredstid. Omkring 1400 blev opført et stenhus, hvis nærmere beliggenhed ikke kendes. Dette blev omkring 1530 erstattet af en ny bygning, som blev fjernet i forbindelse med C.A. von Plessens opførelse af den nuværende hovedbygning i 1729. Herregården har over tid udvidet sit jordtilligende betragteligt. Omkring 1700 forsvandt landsbyen Gunderslevmagle helt, og få år efter blev landsbyen Tokkerup nedlagt og jorden lagt under Gunderslevholm. I 2013 består hovedgården af godt 600 ha agerjord og godt 1.000 ha skov.


Ejere

De første ejere af Gunderslevholm fortaber sig lidt i fortidens mørke, men man kender dog navnene på ejerne fra omkring 1300. Den første, det er dog lidt usikkert, må have været Peder Nielsen der døde omkring 1318. Hans søn var Niels Pedersen-Nielsen som er nævnt fra 1318 til 1325, hans to sønner, Peder Pedersen-Nielsen og Jens Pedersen-Nielsen overtog godset i 1325, og de er sidste gang nævnt i 1333. Herefter overtog Grubbe-slægten, som var en af de kendte danske adelsslægter, Gunderslevholm, enten med brug af fredelige midler, eller hvad der nok er mest sandsynligt, delvis med magt. Denne slægt ejede godset indtil 1410. I 1400-tallet hed ejerne Lunge eller Brok. I 1498 blev gården overtaget af Mogens Gøye. Gøye-slægten besad derefter godset til 1631, altså i 133 år. Herefter kom der en ejerrække, bestående af flere forskellige slægter, denne periode varede fra 1631 til 1725, hvor Carl Adolph von Plessen overtog Gunderslevholm. Herefter kom en brorsøn med samme navn, som solgte godset i 1803 til Peter Johansen de Neergaard, hvor en af efterkommerne Rolf Viggo de Neergaard overtog godset i 1947, og han var eneejer indtil 1997, hvorefter han og sønnen Claus J. T. de Neergaard drev godset i fællesskab indtil 2006. Fra 2006 er Claus J. T. de Neergaard eneejer. Neergaard-slægten har således besiddet godset i mere end 200 år.