Gunderslev Kirkes alabastfigurer
Alabastfigur, Christoffer Gøie, Gunderslev Kirke
Gunderslev kirke, alabastfigurer Birgitte Bølle og sønnen Magnus Gøye.
Intro
I Gunderslev Kirke kan man se abastfigurer i naturlig størrelse over Birgitte Bølle og Christopher Gøye, samt deres afdøde søn Magnus.
I Gunderslev Kirkes våbenhus er der opstillet tre alabastfigurer af Christopher Gøye, hans hustru Birgitte Bølle og deres søn Magnus.
Oprindelig var disse figurer en del af et epitafium, der var opstillet i kirkens nordre korsarm med ryggen mod nordvæggen, men som desværre, på et tidspunkt mellem 1755 og 1759, er faldet ned og brudt i mange stumper. Under nedstyrtningen blev også de tre figurer der ses i våbenhuset, lidt medtaget, men dog ikke mere end, at de er bevaret i nogenlunde hel form.
Figurerne der hører til epitafiet, består som ovenfor anført at to voksne knælende figurer, der forestiller Birgitte Bølle iklædt stadstøj og ægtefællen Christopher Gøye i fuld rustning, samt deres lille afdøde søn Magnus, her vist som svøbelsesbarn. De øvrige fragmenter fra det ødelagte epitafium er i kirkens varetægt, efter at have været opbevaret på Gunderslevholms loft i mange år.
1500-tallets danske arkitektur, inklusiv alabast- og marmorkunst, var stærkt præget af og normalt udført af nederlandske kunstnere. Disse var igen inspireret af den italienske renæssances arkitektur og skulptur, og derfor kommer 1500-tallets ornamentstil med grotesker, kartoucher, beslagværk blomster- og frugtguirlanderaf forskellig art her til landet med de nederlandske kunstnere.
Dette gav sig bl.a. udslag i det store antal af marmor- og alabastarbejder af forskellig art på hus- og slotsfacader m.v. samt ikke mindst i de danske kirker, hvor altså også kan nævnes Gunderslev Kirke.
Selve det nedbrudte epitafium, dog ikke de tre figurer, er med stor sandsynlighed udført af personer der var tilknyttet det, der bliver kaldt "Alabastmesterens værksted".
Dette værksted havde femten år tidligere udført epitafiet i Ringsted St. Bendts Kirke over Oluf Mouritsøn Krognos, der efterlod godserne Bollerup, Bregentved og Clausholm til sin morbroder Christopher Gøye, og der er bl.a. imellem disse to epitafier adskillige ligheder, der er karakteristiske for dette værksteds arbejder bl.a. de søjleskafter, der er smykket med ophængte guirlander, og de glimrende udførte portrætter, som vises med et højt pandeparti og med lange slanke livfulde knejsende kroppe.
Nyere undersøgelser synes at vise, at "Alabastmesteren" må være indentisk med Jacob van der Borch, der var særlig virksom i Danmark i årene 1569 - 1575, en fra Urecht i Holland indkaldt alabast- og marmorkunstner. Desværre kendes der ikke videre data vedrørende hans person, hverken uddannelse eller levetid.
Andre steder man kan iagttage "Alabastmesterens" arbejder er på ligstenene for Peder Oxe i Øster Broby Kirke, Erik Rosenkrantz i Øster Hæsinge Kirke, Erik Podebusk i Århus Domkirke, samt på Lystrup, hvor Eiler Grubbe lod opsatte en sandstensportal på et trappetårn, m.v.
Selve epitafiets tre figurer er med stor sandsynlighed udført af den nederlandske kunstner og mester Johan Gregor van der Schardt, født ca. 1530 i Nijmwegen Holland - død ca. 1591 (måske i Nürnberg).
Schardt var fra 1576 knyttet til Tycho Brahes prægtige byggeri af slottet og observatoriet Uranienborg på Hven, og han viste sig at være en intelligent og dygtig kunstner med stor kendskab til antikkens kunst. Han var ligeledes meget engageret i alkymistiske og filosofiske studier ved siden af sin virksomhed som arkitekt, men frem for alt var han billedhugger. Han opholdt sig allerede som ung i 1560'erne i Rom og Firenze, i 1568 var han i Venedig, og efter et ophold i Bologna i 1569 kom han til den tysk-romerske kejser Maximillian II (1527-76), hvor han udførte adskillige arbejder. Herfra kom han videre til Danmark i 1576. Efter at have deltaget i byggeriet på Hven, kom han til Kronborg, hvor han resten af sin tid i Danmark fortrinsvis arbejdede for Frederik II (1559-88).
Som følge af hans arbejde for Tycho Brahe, fik han under opholdet i Danmark forbindelse med og også arbejde for mange medlemmer af den dominerende slægt Brahe, som Birgitte Bølle på Gunderslevholm også var i slægt med, derved var der skabt en forbindelse til Gunderslevholm, og det må med stor sandsynlighed antages, at det var denne forbindelse der førte til portrætbusterne af Gøye-familien i Gunderslevholm Kirke.
Det kunstneriske arbejde, han her udførte på disse portrætbuster, må anses for at være noget af det ypperste, der er udført i Danmark, og samtidig det mindst italiensk prægede af hans værker, alle tre er udført med en stor følsomhed og med stor indsigt i de portrætterede skikkelsers personlighed og ikke mindst, stærk naturalistiske og ligeledes med stor rigdom i de enkelte detaljer.
Den alabast, der er blevet brugt af van der Schardt til fremstillingen af figurerne, er med stor sandsynlighed hentet i byen Volterra i Italien, hvorfra man i årtusinder fik, og stadigvæk får, den smukkeste alabast.
Det meste af van der Schardts arbejder var ligstene, epitafier, figurer, facade udsmykning på kirker og prestige byggeri på herregårde osv, og hans arbejder er faktisk repræsenteret over hele landet. Blandt hans værker fra den sene del af 1500-tallet, kan man finde flere af hans arbejder i bl.a. Hornslet Kirke, Sønderborg Kirke og Tjele Kirke i Jylland, hertil også i Roskilde Domkirke, Slangerup Kirke og Kronborg Slotskirke på Sjælland, og ikke mindst de tre alabast figurer af Gøye-familien i Gunderslev Kirke.
Mange kunstgenstande og udsmykninger i de danske kirker kan man takke datidens rigmænd for. De havde ikke kun økonomiske relationer til landsbykirkernes drift, men de afsatte også deres synlige spor i kirkerummet, det kunne være ved begravelser, man satte et minde over slægten, herudover kan man også se våbenskjolde, kunstgenstande, inventar, kirkekroner, gravkamre m.v. i kirkerne, her stod de som givere, alt sammen ud fra følgende:
"Skænket Gud til Ære, Kirken til Beprydelse og sig selv til evig hukommelse".