Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gummerup
Intro
Gummerup er nævnt første gang 1383 i formen Gummæthorp. Forleddet er mandsnavnet Gummi og efterledet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Gummerup havde i 1688 et dyrket areal på 457 tdr. land. Byen havde da treårig rotation og 5 vange i et integreret dyrkningsfællesskab med moderbyen Køng. Køng-Gummerup har karakter af en dobbeltby på hver side af Hårby Å. Ved udskiftningen fik de to ejerlav stærkt regulerede og komplicerede skelforhold. Gummerup takseredes i 1684 til 101 tdr. htk. og i 1844 til 86 tdr. htk. Gummerup blokudskiftedes i 1791-93, og siden er o. 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Gummerups besiddelsesforhold var ret spredte i senmiddelalder. I 1383 ejede Ulfeldt-familien en enkelt gård. Til Højsgård i nabosognet lå i 1425 1 gård, ligesom Løgismose i samme sogn ejede 1 gård i 1475. Af kirkeligt gods kan nævnes, at Køng kirke, Dalum Kloster og Sct. Hans Kloster hver besad 1 gård, medens der under kronlenet Hagenskov i 1583 befandt sig 2 gårde, hvoraf den ene var selvejer. I 1664 var der af krongodset kun Køng kirkes bol 'Siorsholm' tilbage. O. 1570 var hovedgården Søholm oprettet af tidligere bispegods (se under Glamsbjerg). I skattemandtallet fra år 1600 hedder det om 2 bønder i Gummerup, at de indtil Gabriel Skinkels død var regnet for skattefri ugedagsmænd til Søholm. Åbenbart har hovedgårdsstatusen efter ejerens død været tvivlsom. I 1664 besad Søholm 3 gårde. Blandt de øvrige adelsbesiddere kan nævnes Brahesborg med andre 3 gårde. I løbet af det følgende hundrede år samlede kronen som ryttergods 10 gårde i Gummerup. Ved auktionen i 1764 overgik dette gods til Søholm, der herefter i 1770 besad 18 uegaliserede gårde samt 10 huse (formentlig hele byen). I 1806 var overgangen til selveje imidlertid nået vidt. Byen bestod da af 15 gårde, hvoraf 12 selvejere samt 22 huse med jord og 10 uden jord. Endnu i 1844 var der dog enkelte fæste enheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde varierer noget, som følge af tilstedeværelsen af småbrug på gård/hus grænsen. I 1664 var der således blandt gårdene 6 bol à 1-3 tdr. htk. Gårdtallet synes som helhed at stige i normalt omfang fra 1600-tallet til 1800-tallet. Hustallet steg voldsomt fra 1770 til 1806 i forbindelse med overgangen til selveje. Herefter stagnerede væksten frem til 1844, men kom så i gang frem til 1903. Som helhed er befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 af normalt omfang. I Gummerup fødtes 1705 digteren Ambrosius Stub. I dag rummer byen et gård-museum. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Opdyrket i 1688: 457 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1791-93

Udskiftningstype
Blokudskiftning stærkt uregelmæssig


Postkort. Vestfyns Hjemstavnsgård, Gummerup. Tilhører Erling Lykke