Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gultved
Intro
Gultved er nævnt første gang 1473 i formen Gwltwedh. Det kan ikke afgøres om forleddet er tillægsordet gul eller navneordet guld. I første tilfælde kan de i nærheden fundne lag af glimmersand have givet anledning til navnet. I det andet tilfælde sigter forledet måske til guldfund i de på Gultveds jord fundne urnegrave. Efterleddet er tved, der betyder rydning eller fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 186 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 32 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 36 tdr. htk. Byens skove takseredes i 1664 til 12 svins olden. Byen er udparcelleret som rydningsby af Trunderup. Gultvedholm nævnes allerede i 1475 og er formentlig en middelalderligt væbnergård, der er udflyttet fra landsbyen. Gultved stjerneudskiftedes i 1786, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Gultvedholm (omkring 12 tdr. htk.) optræder på skiftet efter Mette Petersdatter i 1475. I byen fandtes desuden i senmiddelalderen en selvejergård. I 1664 havde nabohovedgården Krumstrup 5 gårde, medens Nordskov havde 1 gård. I 1767 havde Krumstrup 4 egaliserede gårde a 4-1-0-1/2 tdr. htk. (heriblandt Gultvedholm), medens der indensogns hovedgård Egeskov havde de to sidste gårde a 3-4-3-1/2 tdr. htk. Endnu i 1844 bibeholdt Egeskov sine 2 gårde, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Byen var i 1500-1700-tallet på 5-6 gårde. I forbindelse med overgangen til selveje skete en markant øgning i gårdtallet, medens hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. har mere moderat omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen fremstår som egaliseret i 1767 omend der faktisk er tale om 2 lodsejervise egaliseringer.

Areal
186 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning