Gulstavskovene
Intro
Øster og Vester Gulstav er to små stævningsskove på Langelands sydspids. Stævningsskove er skove, der løbende er blevet skåret ned, så brænde og tømmer kunne bruges af bønder. Gulstavskovene er tilsammen 23 hektar. Siden 1980 har de været statsejede. Om foråret er der mange blomster i skovbunden...
Øster og Vester Gulstav er to små stævningsskove på Langelands sydspids. Stævningsskove er skove, der løbende er blevet skåret ned, så brænde og tømmer kunne bruges af bønder. Gulstavskovene er tilsammen 23 hektar. Siden 1980 har de været statsejede. Om foråret er der mange blomster i skovbunden. I modsætning til de fleste andre skove er næsten alle træer små. Bundter af helt lige, meterlange hasselkæppe stritter op ad jorden. Kun med ujævne mellemrum skygger storkronede ege, som rager op over den tætte underskov. Når det blæser, smækker kæppene mod hinanden i et gevaldigt spektakel.
''Stubhaver skyder ''
På Langeland kaldes stævningsskovene for stubhaver. Småbøndernes skovbrugsskove er også blevet kaldt lavskov eller bondeskov. ’Stævning’ er næsten det samme som ’styning’, der er regelmæssig beskæring af pile- og poppeltræer i trætoppene. Stævningsskoven er den tidligste kendte form for skovdrift i Danmark. Disse skove blev fortrinsvis beskåret tæt ved jorden. Hassel, hvidtjørn og eg er blandt de mest almindelige træer i stævningsskoven. Brugerne af Gulstavskovene udnyttede indtil midten af 1900-tallet, at de fleste træer og buske skyder igen fra roden eller stubben, når de bliver beskåret. Siden stenalderen har stævning givet småbønder en meget effektiv produktion af brænde og småtømmer overalt i landet .