Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
GudmeIntroGudme er nævnt første gang 1231 i formen Guthumheret. Forleddet er en form af mandsnavnet guth, som betyder gud. Efterleddet er en form af navneordet hem, der betyder hjem.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 991 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 160 tdr.htk., hvilket i 1844 sattes op til 194 tdr. I forhold hertil er landgildehartkornet i 1664 påfaldende højt.
Egsmose nordøst for Gudme nævnes som hovedgård fra 1372-1477. I 1661 blev gården delt i to a hver 12 tdr.htk. Broholm nævnes som hovedgård fra 1326. Før 1768 blev en gård i Gudme lagt under Broholms enemærke. På Gudme Nørremark vidner marknavnet Torpes ager (1682) om en forsvunden landsby Torp. Gudme blokudskiftedes i 1801, og siden er 22 gårde flyttet ud.
Godsejere og selvejere
Ved et skifte i 1473 fulgte med Broholm bl.a. 3 Bottingjord på Gudme mark, medens Langholm hovedgård fulgtes af 4 gårde i Gudme. I 1557 havde Hesselagergård 11 gårde med 16 marsel jord. Byen havde desuden et stort indslag af selvejerbønder. I 1537 fandtes 13 selvejergårde i byen. Herudover havde kronen en fæstegård og en kirkegård. I 1664 var kronens andel stort set uændret, omend de fleste selvejergårde nu var overgået til fæste.
Den indensogns hovedgård Broholm havde nu 18 gårde. I 1791 var Broholm nået op på 21 egaliserede gårde samt 10 huse uden htk. Resten af byens gårde var fordelt på Hesselagergård, Mullerup, Rygård, Vejstrup, Bjørnemose og Klingstrup. Overgangen til selveje skete sent og etapevis.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde falder fra 1600-tallet til 1844 med 1-2 i hvert fald delvis i forbindelse med hovedgårdsekspansion. Fra 1844 til 1903 ekspanderer gårdtallet i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningstallet i det 19. årh. har normalt omfang.
I de sidste 100 år har Gudme udviklet sig som stationsby til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen fremstår i 1844 med et egaliseret præg - på grund af den lodsejervise egalisering af Broholms 23 gårde.Areal991 ha heraf opdyrket i 1688: 50%DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1801UdskiftningstypeBlokudskiftning, store men uregelmæssige blokke
Landbohjemmet i Gudme. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Gudme Kirke. Billede fra DIS Danmark
Postkort fra Gudme. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Postkort fra Gudme. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Gadeparti i Gudme. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Luftfotografi af Gudme Sø