Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gudbjerglund, langdysse
Intro


Fortidsmindet
Dysser og mindesten Gudbjerglund er - som dens artsfælle ved Glavendrup - en mindelund etableret på et solidt forhistorisk fundament. Her ligger fire langdysser af varierende størrelse og bevaringstilstand; et besøg på stedet gør sig især om foråret, når både nyudsprungne bøge og anemoner kæmper med hinanden og fortidsminderne om opmærksomheden. Kirkebyggeri og trolde To af dysserne er over 100 m lange, og i den ene af dem er der gjort fund af flere urner, bl.a. mindst én grav af betydelig kvalitet fra jernalderen. Såvel disse senere gravfund som sagn fra historisk tid dokumenterer den religiøse kraft, overtro og mystik der siden opførelsen har omgærdet bondestenalderens megalitter. Således løb man ind i alvorlige problemer, da Gudbjerg kirke skulle opføres på toppen af bakken, hvor dysserne ligger. Om dagen knoklede arbejderne på, men om natten blev det, de havde bygget op revet ned af troldene og spredt ud over de omkringliggende marker. Det gik jo ikke i længden, men når nøden er størst o.s.v. - og sagnene giver da også hele to løsninger på problemet. Enten en due, der dagligt gjorde byggearbejderne selskab eller et tegn fra Vorherre i form af to kviste, der i et vandhul flød hen over hinanden så de dannede et kors, anviste den nuværende placering af kirken. Man kunne ønske sig, at Gudbjerglunddysserne havde været bedre bevarede, men rent faktisk skal vi være glade for det, vi trods alt har. I sin indberetning til Commissionen for Oldsagers Opbevaring (senere Nationalmuseet) skrev præsten i Gudbjerg bl.a., om et af fortidsminderne, at: ’’- flere Hundrede Læs Steen ere bortførte, uden videre Opdagelse’’. Og selv om tidens vogne nok havde begrænset lasteevne, så er det dog en del sten.


Dyssekamre i Gudbjerglund