Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gudbjerg
Intro
Gudbjerg er nævnt første gang1423 i formen Guberre. Forleddet er navneordet guth, der betyder gud. Efterleddet er ’-bjerg’, der var det almindelige ord for en naturlig, større, relativt stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1.182 ha store ejerlav var i 1688 kun 35% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets placering på grænsen til skovbygden. Byen vurderedes i 1684 til 152 tdr.htk. og i 1844 tilsvarende til 143 tdr. I 1590 omtales omfattende græsning i Kohaven, Øksenhaven og Hestehaven. Byens skove vurderes i 1664 til 123 svins olden. Byen havde i 1682 treårig rotation, men 6 vange, hvoraf de 2 dog var små skovrydninger længst mod vest i ejerlavet. Af det oprindelige ejerlav er Lakkendrup udflyttet og udparcelleret. Gudbjerg blokudskiftedes i 1802, og siden er 19 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalder af selvejergårde, hvoraf der i 1537 var 16. Her foruden havde kronen en enkelt fæstegård. Når præstegården medregnes har adelens andel således været beskeden. Ikke desto mindre omtales en væbnergård i Gudbjerg fra 1479-1493. Hesselagergård (herunder Mullerupgård) havde i 1548 samlet 4 gårde foruden 1/3 af Gudbjerg Mølle. Bortset fra præstegården var kronens andel i 1664 overgået til den indensogns hovedgård Mullerup. 8 af gårdene opføres dog stadig som selvejergårde, men med hovedgården som herlighedshaver. I 1767 var Mullerups andel dog svundet til 17 gårde (heraf 13 egaliserede) og 5 huse, medens Broholm havde 3 gårde i byen. Overgangen til selveje var endnu langt fra afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå omkring 21 i 1500-1700-tallet, men steg markant i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede ret højt i 1600-tallet. I 1667 havde præstegården alene 4 ugedagshuse. Overgangen til selveje ledsagedes af moderat ekspansion i hus- og befolkningstallet. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis små. Der blev foretaget en omfattende lodsejervis egalisering i 1700-tallet. Byen husede en mølle, der allerede omtales i 1500-tallet.

Areal
1182 ha heraf opdyrket i 1688: 35%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke. Syd for byen udskiftet i strimmel.


Gudbjerg Kirke. Billede fra DIS Danmark


Udsigt over Gudbjerg. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv