Grønsalen/Grønjægers Høj


Grønjægershøj 1. Grønjægershøj


Grønjægershøj 2. Grønjægershøj

Intro

Grønsalen eller Grønjægers Høj er 100 meter lang og en af Danmarks længste langdysser. Langdyssen var gravplads for bønder, som levede for cirka 5.500 år siden. 145 store sten omkranser den aflange høj. En stor usleben flintøkse blev fundet ved foden af den sydligste randsten i vestenden i 1963...

Grønsalen eller Grønjægers Høj er 100 meter lang og en af Danmarks længste langdysser. Langdyssen var gravplads for bønder, som levede for cirka 5.500 år siden. 145 store sten omkranser den aflange høj. En stor usleben flintøkse blev fundet ved foden af den sydligste randsten i vestenden i 1963. Øksen var nok en offergave. Højen har haft murværk af flade sten imellem randstenene, og har lignet et enormt langhus. En kæmpestor hvid sten i langdyssens vestlige ende dækker over et gravkammer, som aldrig er blevet udgravet. ''Flækkede sten'' Det midterste af langdyssens kamre er sat sammen af to flækkede halvdele af samme sten. Det utrolige er, at man for 5500 år siden var i stand til at flække stenen uden at efterlade flækningsspor. Faktisk har en tredjedel af samtlige dysse- og jættestuekamre i Danmark flækkede sten i deres konstruktion. De to halvdele af den flækkede sten er altid sat i forbindelse med hinanden, enten overfor eller ved siden af hinanden. De står som tvillinger, derfor kaldes de for tvillingesten. Måske er det netop tvillingebegrebet, man har dyrket. Det kender man i hvert fald fra den senere del af oldtiden.