Grønnestrand Vindmølle


Grønnestrand 1910. Den lille gårdmølle blev opført i en øde landskab et stenkast fra Vesterhavet.


Gønnestrand Vindmølle. Grønnestrand Mølle - også kaldet Lyngmøllen - er Danmarks mindste hatmølle.


Grønnestrands Mølles krøjeværk. Møllehatten drejes vha. et "krøjeværk" bestående af "svansen" i midten og to skrå "krøjestivere".


Grønnestrand Mølles vinger. Grønnestrand Mølles vinger er kun 4,4 m fra vingehoved og til vingespids.


Grønnestrand Mølles gangtøj. I hatten sidder det lodrette hathjul og krondrevet, der transmitterer kraften ned til kværnen.


Grønnestrand mølles gangtøj. Mekanikken i Grønnestrand Mølle er den simplest tænkelige i en vindmølle.

Intro

Grønnestrand Mølle menes opført i 1886. Den betjente kun en enkelt gård. Møllen har ikke noget egentligt fundament. De syv gennemgående stolper står på flade natursten. Møllen var oprindelig stråtækt. I dag er den tækket med lyng på kroppen og tagpap på hatten...

Grønnestrand Mølle menes opført i 1886. Den betjente kun en enkelt gård. Møllen har ikke noget egentligt fundament. De syv gennemgående stolper står på flade natursten. Møllen var oprindelig stråtækt. I dag er den tækket med lyng på kroppen og tagpap på hatten. Vingefanget er kun 8,8 meter, og krøjeværket, som man drejer møllen med, er meget simpelt med kun én krøjebjælke mod normalt to. Krøjebjælker er de vandrette bjælker, der som hattenåle går på tværs af møllehatten. Der er i dag kun bevaret to af denne type møller i Danmark. Tidligere var der en del. ''Fattigmandshollænder '' Efter at mølleriet ved lov blev et frit erhverv i 1852, skød nye vindmøller op som paddehatte. De fleste af disse møller var hollandske vindmøller. Her skulle kun hatten drejes for at få vingerne op i vinden. Med et centralt hjul, kaldet stjernehjulet, kunne man fordele kraften ud til flere maskiner. I det sandede Vestjylland var der hverken brug for eller råd til en stor flot "hollænder". Derfor byggede man ved Grønnestrand en lille mølle med drejelig hat, men uden stjernehjul og kun én kværn. Udvendigt ligner den en lille hollandsk mølle, men i sit indre er den indrettet som de gamle stubmøller.