Græderen


Sted hvorfra Græderen vældede ud over klinten

Intro

En tidligere meget vandrig kilde, med udspring i klinten til højre for den nuværende trappenedgang. Kilden har givetvis fået sit navn, da vandet, som vældede ud over klintens side, kunne minde om tårer, der strømmer ned over en kind.

Kilden havde sit udspring omtrent midt i Stevns Klint ved Højerup og var en del af et større, naturligt forbundet underjordisk vandsystem i området.

I fordums tider skal bl.a. orlogsskibe have gjort holdt neden for kilden for at få tanket rent vand om bord inden den videre sejllads. Desuden har mange besøgende angiveligt rejst hertil fra forskellige egne af landet for at drikke af det velsmagende vand.

Vandet er i dag rørlagt og vandforsyningen reguleres manuelt.


Glückstadt, Andreas Melchior: "Indberetning for Storehedinge", 27/7 1743". Genoptrykt i "Årbog for Historisk Samfund for Præstø amt", 1918, s. 88 og 92, Næstved Avis's Bogtrykkeri.

Kruse, Michael Løvendahl, 2011 (interview).

Svane, Siegfred: "Danske helligkilder og lægedomskilder", s. 12, NørhavenBogtrykkeri a/s, Viborg, 1984.