Grundtvigskirken


Grundtvigskirken

Intro

Grundtvigskirken blev indviet i 1969. Kirken, der er bygget i røde mursten, skulle oprindelig have været kalket, men det blev opgivet.

Grundtvigskirken er bygget af mørkerøde mursten. Kirken skulle ifølge planen have været kalket, men det blev opgivet. Kirken består af en rektangulær kirkesal med alter mod nord og tilstødende menighedslokaler mod vest, der lukker sig om en indre gård. Det lave, tværstillede tårn står i nordvestre hjørne, som det v-formede tag stiger op imod. Tårnrummet har et stort vindue i tårnets østside, der giver lys til koret.

Kirkerum
I kirkerummets ene langvæg i Grundtvigskirken er en række med tolv smalle vinduesnicher, der lader lyset falde skråt op mod alteret. Lyset reflekteres af et lyst marmorgulv, og cylinderformede, messinglysekroner udgør den elektriske belysning. Der er opstillet smedejernslysestager: Tre ved døbefonden, fire ved prædikestolen og syv på bagvæggen. Alt træværket inden døre er af lyst fyr. Orgelet er fra 1988 og fra Bruno Christensen.

Alteret er opført i samme røde sten som kirkebygningen og er udsmykket med et trækors. Prædikestolen er ligeledes i røde sten, og er bygget i gulvhøjde, ligeledes. Døbefonden består af en firkantet granitklods. I og uden for gårdhaven er der granitskulpturer af den lokale kunstner Hjalmar Sonne.

Grundtvigskirken – Historie
Grundtvigskirken blev den af de nye kirker i Esbjerg, der skulle få den længste og mest brogede tilblivelsesproces med hele fire kirkeudvalg gennem tiden. Allerede i 1920´erne kom en ny kirke i Østerbyen på tale i Vor Frelser Kirkes menighedsråd, og i løbet af 1930´erne havde man et udkast til en ny kirke og en byggegrund ved Rørkjærsskolen. Kirken skulle have haft navnet Rørkjær Kirke. Projektet blev imidlertid forstyrret af sammenlægningen af Jerne kommune under Esbjerg, samt af Anden Verdenskrig 1940-1945. Desuden betød tankerne om en ny Kirke i Zions Kirkes menighedsråd, den senere Treenighedskirken fra 1961, at byggeriet af en kirke i Østerbyen blev udsat. Der ud over åd inflationen af de indsamlede midler, så økonomien var anstrengt.
Man fattede håb sidst i 1950´erne, og i 1957 blev der uskrevet en arkitektkonkurrence, hvor Ole Nielsen, Lyngby, vandt blandt 130 indkomne forslag. På grund af intern splid blev byggeriet dog udsat.

I begyndelsen af 1960´erne foreslog kirkeudvalget at bygge en midlertidig kirke i form af en træpavillon, men ved ændret lovgivning i 1966 var det nu lettere at optage lån til kirkebyggeri, og man kunne holde fast ved det oprindelige forslag fra 1957, da det nu var muligt at samle den fornødne kapital.

Grundstenen til den nye kirke, der skulle komme til at hedde Grundtvigskirken blandt forslag som Dronning Alexandrines Kirke, Lutherkirken, Kristkirken, Immanuelkirkenog Rørkjær Kirke blev lagt. Sognet blev udskilt af Vor Frelsers Sogn, og selve kirken blev indviet 1969. I 1971 kunne kam indvie de nye mødelokaler ved kirken.

Orgel
Grundtvigskirkens orgel er bygget i 1988 af Bruno Christensen & Sønner, Tinglev. Facaden er tegnet af Ole Nielsen, kirkens arkitekt i samarbejde med orgelbyggeren. Orgelet har 16 stemmer med pedal.

Alter, døbefond og prædikestol
Alteret i Grundtvigskirken er i røde sten, og placeret med inspiration af den grundtvigske tanke, at præsten skal stå bag alteret med ansigt mod menigheden. Præsten står så som det han er, som en del af menigheden, frem for at være menighedens repræsentant over for Gud. Med alterets placering hedder det sig, at man kan samles omkring dåb og nadver under ordet. Den spartanske alterudsmykning udgøres af et trækors. Den lave prædikestol er bygget i gulvhøjde i røde sten. Døbefonden udgøres af en stor, firkantet granitblok.

Præstetavle
1969-1981 Helmer Søndergaard
1973-1980 Knud Troldborg
1981-1986 Jørn Martinsen
1981-2002 Sigrid Gade Nielsen
1986-1993 Lars Christoffersen
1994- Willy Christiansen
2003- Lone Balle Olesen

Sonnes dåbssten
På plænen, sydvest for kirken, er i 1971 opstillet en stenskulptur af Hjalmar Sonne, der forestiller Jesu dåb. Det er en grofthugget, skitseagtig afbildning af Johannes dåb af Jesus i Jordanfloden.

Kirkeliv
Grundtvigs Sogn er et gammelt arbejderkvarter med tradition for kirkeliv uden for gudstjenesterne, der har god opbakning. De senere år er aktiviteterne bygget op omkring børnearbejde med minikonfirmander og besøg fra skolerne. Der er legestue og babysalmesang, aftensgudstjenester med fællesspisning og sogneeftermiddage. Der er spejderarbejde og FDF´er i forbindelse med kirken.

Der er Kirkens Korshærs varmestue i sognet samt flere plejehjem. Et ordinært, et for ældre udviklingshæmmede og et alternativt plejehjem for narkomaner.

Kilder: Jyske Vestkysten 27.05.69., Elna Møller, Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen: Danmarks Kirker, Ribe Amt, Herning 1984, Bind II, side 1012.Louw 03.01.07. Kilde, sognepræst Willy Christiansen Grundtvigskirken