Grundstødning, Margretha Mathilde


Redningsbåden fra Nymindegab går ud

Intro

Margretha Mathilde grundstødt 2. maj 1869 ved Nymindegab

"Strandingen observeredes fra stationen, og da søen gik stærkt over skibet, blev redningsbåden straks sat i bevægelse, og et redningsforsøg blev anstillet. En fiskerbåd var ligeledes ilet til for at gøre forsøg, men måtte vende om og opgive uden at kunne nå skibet. Derimod lykkedes det straks med redningsbåden at få forbindelse med skibet. Besætningen værgede sig imidlertid ved at gå fra borde, da skibet var tæt, og de havde håb om at lette skibet fra grunden ved at kaste en del af lasten ud, som bestod af tømmer. Ligeledes faldt vinden, og søen aftog noget, så de bestemte sig til at forblive om bord natten over. Redningsbåden begav sig igen til land, men blev liggende i vandet natten over, klar til at afgå hvis det blev nødvendigt." Dagen efter blev redningsbåden igen anbragt i stationen. Besætningen reddede sig ved egen hjælp, antallet skønsmæssigt ansat.

Markeringen på kortet er ikke den præcise angivelse af stedet for forliset/ulykken – den nøjagtige position kendes ikke.

Vejr: V, stiv kuling, høj sø

Årsag: Grundstødt

Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.


Margretha Mathilde var en dansk evert med hjemsted i Ringkøbing. Skibet havde 3 besætningsmedlemmer, skønsmæssigt sat. Det nøjagtige antal kendes ikke.

Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.