Grubbesholm Voldsted


Grubbesholm Voldsted - vand i voldgraven januar 2006. Foto: Susanne Jervelund


Krukke fundet ved Grubbesholm Voldsted.


Munkesten fra Grubbesholm Voldsted. Foto: Susanne Jervelund


Grubbesholm Voldsted, luffoto ca. 1975.


Grubbesholm Voldsted. fredningstegning. Tegning: Nationalmuseet.


Grubbesholm Voldsted. Tegning: Nationalmuseet.

Intro

Grubbesholm Voldsted menes nedlagt i 1100-tallet og de brændte munkesten blev brugt til bymuren i Faaborg. Voldstedet blev udgravet i 1955 og en krukke findes på Nationalmuseet. Der er ikke off. adgang til voldstedet.

Legenden

Voldstedet er anlagt i tilknytning til en tør bakke omgivet af våd eng. På denne bakke har der ligget en gård. Voldstedet har fungeret som forsvarsværk, hvor man har kunnet søge tilflugt i ufredstid.

Tæt ved voldstedet findes en kilde, som aldrig løber tør.

Legenden fotræller, at storbonden på Grubbesholm var i stridigheder med kongen på Hvedholm. Folkene fra Hvedholm gravede kanaler og afvendede engen, tørlagde voldstedet og kunne indtage borgen.

Storbonden fra Grubbesholm skulle herefter have grundlagt det nuværende Steensgaard.


Udgravning

Voldstedet er blevet undersøgt og observeret mange gange gennem historien.

Den første skriftlige museale besigtigelse sker i 1885, hvor J.E. Boesen fra Nationalmuseet giver følgende beskrivelse af anlægget: ”Paa lavt Jordsmon ligger Voldstedet "Grubbesholm" (et formentlig i nyere Tid dannet Navn) ved Grubbe Mølle - Voldstedet bestaar af en nogenlunde rund Højning, 130-140' i Tværmaal, jævnt opløbende mod Midten, omgiven af en til Dels vandfyldt (men meget tilgroet) 20-30' bred Grav, uden om hvilken løber en ligeledes rund Højning (Vold), mod NV af omtrent samme Bredde som Graven, mod SØ. løbende ud i en tungeformig Plads, der er noget mindre end den indenfor Graven liggende Plads. Da saavel den indre som den ydre Højning dyrkes, er deres Højde aftaget Aar for Aar og er nu kun nogle faa Fod. - Paa den nordvestlige Side er en (oprindelig?) Overgang over Graven. Uden om den ydre Højning gaar paa alle Sider lav Eng, der maa have staaet i Forbindelse med "Svanninge Vig"; i denne Eng ligger tæt ud for den ovennævnte Overgang (Dæmning) over Graven to smaa Bakker, der altsaa maa antages at have været Holme. - Murbrokker synes ikke at forekomme. - (Pladsen var i 1886 bevoxet med Korn, hvorfor ingen Tegning kunde tages. (jf. JK)
Dyrkningen af voldstedet fortsatte helt frem til midten af 1930-eren, hvor en lille krukke blev pløjet op af V. Jervelund fra Grubbe Mølle. Krukken blev overdraget til Lærer Rasmussen fra Svanninge Skole. Den stod i mange år på en hylde i skolestuen, indtil en udsending fra Nationalmuseet kom på besøg. Han fik overtalt skolen til at aflevere krukken til Nationalmuseet i København, hvor den nu er at finde i arkivet.

Fra Faaborg Avis, 1956: Nationalmuseets udgravning af voldstedet ”Grubbesholm” ved Grubbe Mølle har nu staaet på en uges tid, og efter hvad vi erfarer, er arkæologerne godt tilfreds med de hidtidige fund indenfor selve voldsystemet, fund som i høj grad sandsynliggør de historiske overleveringer om, at der her engang i middelalderen har staaet en borg, som har været særdeles godt befæstet efter datidens militære krav med dybe borggrave og høje borgvolde. Som nævnt har man foretaget udgravningen af en søgekanal tværs over hele voldsystemet med tilhørende volde, grave og borgbanke, for i første instans med sikkerhed at faa fastslaaet de oprindelige maal for selve bygningsværkerne i forhold til arealets oprindelige niveau. De hidtidige undersøgelser og opmaalinger har nemlig vist, at der er tale om et anseligt fæstningsværk med den nu forsvundne fæstning som midtpunkt paa selve borgbanken.

En taarnlignende bygning med to sidefløje Af beretninger, skrevet at den gamle lokalhistoriker, lærer Jørgensen fra Kistrup, fremgaar det med al tydelighed, at der i fordums tid paa dette sted har ligget ”en taarnlignende bygning med to sidefløje”. Der er fundet en del munkesten på voldstedet gennem tiderne. Det tyder på at der har været bebyggelse på stedet, hvoraf i det mindste en del har været af brændte sten.