Grubbe Mølle
Grubbe Mølle
Grubbe Mølle - vindmøllen efter restaurering efter stormskaden i december 1999
Grubbe Mølle - vandmøllen med piger og møllersvende ved vandhjulet.
Grubbe Mølle - vandmøllen efter restaurering 2010
Grubbe Mølle - vind- og vandmølle
Grubbe Mølle - stjernehjul til grubbekværnen i vandmøllen
Intro
Grubbe Mølles vandmølle nævnes første gang på skrift i 1508 som ”Suaning Mølle, 2 vandhjul og 3 kværne”. Den hollandske vindmølle blev flyttet til stedet i 1892. Begge møller er i funktion. Rundvisning i juni - juli kl. 11 (ikke mandag) eller efter aftale
Vindmøllen blev flyttet til Grubbe Mølle i 1892 af Anders Peder Nielsen Ploug. Han købte vindmøllen fra en nedbrændt gård ved Nykøbing S. Gården hed Nordgården og møllen blev kaldt Nordgårdsmøllen eller Teisens Mølle.
Vindmøllen nævnes første gang i Nykøbings arkiver i 1832. Hele vindmøllen blev nedtaget og sejlet til Faaborg og derfra fragtet til Grubbe Mølle med hestevogn. Møllebygger Andersen fra Faaborg forestod arbejdet med genopførelse af møllen, hvor krøjesvans blev erstattet af det mere moderne selvkrøjesystem. I stedet for kludesejl blev vingerne forsynet med ensidige klapsejl og vindbrædder.
Det fortælles at hele flytningen kostede 10.000 kr. I mølen var der 2 skråkværne med sigteværk, et dobbelt grubbeværk med grynvifte og en valse. Anders Ploug berettede om den episode, hvor møllen under en kraftig storm, kendt som "Julestormen i 1902" løb møllen løbsk. Persen kunne ikke holde, kværnene blev koblet til og al mandskab blev sat i gang med at køre korn til møllen. Det blev hentet i vandmøllen og på de nærmeste gårde, hvor der var korn. Til sidst var der ikke mere korn og man måtte fylde sand på kværnene. Hen på morgenstunden løjede vinden så meget af, at det blev muligt at få møllen stoppet. Efter dette uheld blev det besluttet, at møllen skulle genmonteres med fuld klapsejl. De kan fuldt ud reguleres selv om møllen er i drift. Det kunne de ensidige klapsejl kun delvis, idet vingerne måtte standses helt for at regulere vindbrædderne.
I 1928 skete der et uheld med krøjeværket. Et tandhjul havarerede og det førte til at møllen kom i bagvind. Når det sker er møllen følsom for kraftige kastevinde, og her medførte det at møllevingerne med aksel og hathjul styrtede den. Møllen blev genmonteret igen med klapsejl og krøjeværk.
Vindkraften blev suppleret med en motor i 1932, og samtidigt blev den ene grubbekværn efstattet af en skråkværn, så der kontinuerligt kunne produceres svinefoder til omegnens landbrug.
Mølledriften indstilles i 1960 og samme år pålægges møllen bygningsfredning Møllen stod nu som en ”søndagsmølle”, hvor er kørtes med møllen næsten hver weekend.
Det foregik indtil 1971, hvor vingerne efterhånden var så medtagne af ælde, at den ene vinge brækkede ned under kørslen. En del år går med tiltagende forfald, indtil møllen genmonteres gammeldags krøjesvans og vinger med hækværk i 1978. Møllebygger Frede Dahl forestod arbejdet.
I 1990 blev bræddebeklædning og spåntække fornyet, for at undgå at det bærende tømmer blev beskadiget. Der gik 25.000 thujaspåner til og hver blev slået fast med to stålsøm. Møllebygger John Jensen forestod arbejdet, som blev støttet økonomisk af Planstyrelsen / Skov- og Naturstyrelsen og Faaborg Kommune.
Vindmøllen blev ramt under decemberstormen i 1999, hvor en kraftig kastevindløftede møllens over 15 tons tunge vingeaksen med vinger løs fra møllehatten. Ved daggry kunne det konstateres at vinger, vingeaksen og hathjul lå stærkt beskadiget i mølleporten. En trist dag. Heldigvis lykedes det via fondmidler i 2008 at restaurere hat og vingeaksel, samt forny hathjul og vinger. Ved samme lejlighed blev krøjesvansen udskiftet med en vindrose, så møllen igen blev selvkrøjende som den hvade været det i perioden fra 1892 til 1971
Vandmøllen nævnes første gang på skrift i 1502. På det tidspunkt var møllen ejet af rigshofmester Poul Laxmand, som var en af de rigeste mænd i Danmark. Han ejede 5 hovedgårde, og herunder 14 møller og 900 bøndergårde, samt flere ejendomme i købstæderne. På grund af mistanke om landsforræderi blev Poul Laxmand dræbt på Højbro Plads i København i 1502 af to danske adelsmænd. Hans mange ejendomme blev konfiskeret af Kong Hans ved en Rigsrådsdom. De mange ejendomme og besiddelser blev i de efterfølgende år fordelt til den danske adel. I 1503 købte Torben Bille Arreskov og Sandholt med tilhørende gods, herunder Grubbe Mølle, Horne Mølle og naturligvis de to møller ved godserne. I 1508 beskrives vandmøllen som gammel mølle med en mølleskyld på 20 tønder mel, hvilket er udtryk for et stort mølleri. Den gennemsnitlige møller var sat til 5,3 tønder mel i mølleskyld i 1682. Grubbe Mølle havde 2 vandhjul, som har været til hver af de to vandmøllebygninger der var på det tidspunkt.
Inden indførelse af gearing i møllerne omkring 1800, var der et vandhjul til hver kværnværk. På kort fra 1777 var der hele tre vandhjul, et på den sydlige vandmøllebygning og to på den nordlige nuværende bygning. Den sydlige grynmølle blev nedlagt ved kongelig bevilling i 1824, hvor der blev givet tilladelse til at vandhjul og gangtøj blev flyttet til Stampemøllen i Svanninge.
I perioden fra 1824 til 1928 var der et stort dobbelt vandhjul på 5 alen i diameter og 4 alen og 2 tommer i bredden - svarende til 3,14 meter i højden og 2,56 meter i bredden. Dette vandhjul blev erstattet med en turbine, som stadig leverer drivkraften til mølleriet.
I dag er der to gruttekværne og en franskkværn med tilhørende sigteværk, samt valse i vandmøllen.
Vandmøllebygningen blev takket være fondsmidler gennemgribende restaureret i 2009, hvor bygningens fundament og grund blev sikret, ligesom dele af bindingsværk blev fornyet.
Kilder:
Christensen, Niels: De fynske kornmøller og deres møllere ca. 1660 - 1800". Landbohistorisk Selskab, 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Ottende bind. 1981.