Grindstedvej 90, Vandel











Bruno Bank





Egon Bank


Eva, Henrik Banks datter







Intro

Matr.nr. 11a Vandel Nyere foto: N.M.Schaiffel-Nielsen

Ejere

Ejere:
Niels Kristensen
1872: Nils Jensen
1908: Ane Dorthea Omme født Iversen
1909: Hans Kristian Jensen
1910: Ivar Jensen
1914: Hans Peter Christensen
1925: Auktionsskøde til enke Mette Jensen
1926: Herman Svendsen
1929: Henrik Bank
1960: Egon Bank
1985: Bruno Bank

Bruno Bank frakøbte i 1985 ca. 15 ha til Niels Vilstrup (Hedevej 1) og til VTF ca. 12 ha i 1995 så ejendommen i dag er jordløs.

Egon Bank fortæller:
VTF købte jorden sammen med de øvrige gårde i området med det formål at bygge et landbrugsmuseum. Og der var store planer, hvor der skulle plantes til i visse områder og i andre skulle der være åbne pladser. Blandt andet var det planen, at anlægge en togbane imellem en poppelalle som i øvrigt blev plantet og står den dag i dag – planen blev dog opgivet og i dag bruges arealet af Lalandia til feriehusudlejning.


En lille historie

En lille historie fra gården i 1952 fortalt af Svend Aage Hansen:
Min far, der var tømrer var ude at arbejde på gården, og han kom hjem og fortalte den til mig.
Henrik Bank havde fået besøg af en agent fra et redningsselskab, Zonen, og han havde fået tilbudt, at hvis man tegnede et abonnement kunne man få en gratis flyvetur i et af Zonens fly. Dette skulle modvirke kighoste som netop på denne tid florerede på egnen – så Henrik tegnede sig et medlemskab.
En dag da køerne efter morgenmalkningen skulle drives på græs løb de ind over et dæksel på en ajlebeholder hvorved dækslet brød sammen og én af køerne brasede igennem og landede i ajlebeholderen hvor den dog kunne bunde.
Gode råd var nu dyre da det var helt umuligt ved almindelig håndkraft at trække koen op.
Man kom nu i tanke om det nylige medlemskab af Zonen i Grindsted hvor bemandingen bestod af én mand.
Han kom nu tilstede med en sele og en hejseanordning og et treben. Men det var ham umuligt at få selen rundt omkring koen. Resolut smed han nu næsten alt tøjet, tog selen og sprang ned i ajlebeholderen hvor det lykkedes ham at få selen rundt om koen så den senere nemt kunne hejses op.
Da han kom op af beholderen var han jo helt smurt ind i den ildelugtende substans og var nærmest gullibrun i farven. Han spænede derfor ned over marken indtil han kom til en mosesø, der i sin tid var fremkommet ved årevis udgravning af tørv. Da han nåede søen sprang han på hovedet i denne og prøvede at gøre sig ren. Derpå løb han i hurtig tempo op til gården hvor konen stod klar med nogle håndklæder til ham.
Man kan sige meget om Zonen, men man kan ikke sige, at deres mandskab ikke udviste en vis initiativ.
Og det var netop det man havde brug for i dette specielle tilfælde.