Grindstedvej 55, Vandel - 'Kartoffelgården'


Kartoffelfondens Forædlingsstation


Kartoffelfondens Forædlingsstation


Bagsiden af hovedkontoret med garage set fra nv.


Drivhus vest for hovedbygningen


Hovedbygningen med kontorer


Lilly og Børge Jacobsen, som var den første forstander på forædlingsstationen. Det var BJ der var initiarivtager hertil og ham der opbyggede stedet og b lev et 'kendetegn' for stedet.

Intro

Jorden hvorpå forædlingsstationen i Vandel blev placeret, hørte til den gård der i dag rummer Vandel Efterskole, som blev grundlagt i 1948. Gården var tidligere en af Vandel by’s oprindelige ni gårde med matrikelnummer 4a af Vandel. Foto:N.M.Schaiffel

Baggrund og historie

Under anden verdenskrig var der stor efterspørgsel på spisekartofler og som følge heraf også på læggekartofler. En stor del af begge dele gik til eksport og man var da overbevist om, at der også i fremtiden kunne produceres og eksporteres læggekartofler. Man var også opmærksom på, at fremtidig eksport i højere grad ville være betinget af høj kvalitet.
I 1943 oprettedes Fælleskontrollen med Kartoffelavl, men manglede faciliteter til en nødvendig kontroldyrkning af basismaterialet, hvorfor Kartoffeleksportudvalget under Landbrugsministeriet gav tilsagn om 100.000 kr. til køb af en gård til formålet.
Efter fornøden planlægning af driften af en sådan gård til forædlingsformål var en realitet, bevilgede samme eksportudvalg 600.000 kr. til køb af en gård og 1 million kr. til oprettelse af en fond, hvis renteafkast skulle anvendes til driften af forædlingsindsatsen på gården. Derudover pålagde man en afgift på 10 øre pr. hkg læggekartofler til samme forædlingsformål.
Den 7.april 1948 konstituerede den nye fondsbestyrelse sig under navnet Landbrugets Kartoffelfond og man besluttede at købe to gårde til fondens formål, nemlig en til kontroldyrkning og en til forædlingsformål.
Den 1. januar 1949 købte fonden Viumgaard ved Ulfborg på 150 hektar og valgte at samle de to funktioner på samme sted.
Desværre fandt man kartoffelbrok i jorden allerede i 1952 og købte derfor i Vandel 15 hektar jord til en ny separat forædlingsstation. Her opførtes de nødvendige bygninger og faciliteter og man begyndte forædlingsaktiveteterne den 1. april 1954.
Senere købte man mere jord, så der i dag er 36 hektar til forædlingsstationen.
Viumgaard blev solgt i 1956. Den derværende kontroldyrkning foregår i dag under Statens Plantetilsyn på forsøgsgården Godthåb ved Skanderborg.
Ny ejer: 2015: Anders Stensgaard Sørensen (ejer også Grindstedvej 51


De 9 gårdes historie

De ni gårdes historie skriver sig tilbage til 16-1700 tallet, hvor de var bøndergods under den nærliggende herregård Engelsholm. Vandel blev udskiftet og fæstegårdene solgt i 1796. Capitain Niels von Jermiin til Engelsholm havde fået kongelig bevilling på udstykning fra Engelsholm.


De første 25 år i Vandel

Børge Jacobsen som siden 1950 havde virket som forædlingsleder på Viumgård fik tilopgave at flytte forædlingsarbejdet til Vandel og medvirke til, at de nye bygninger og drivhuse i Vandel blev veldimensionerede og godt indrettede til formålet.
Kort efter at flytningen til Vandel var tilendebragt, udnævntes den 37-årige agronom Børge Guhle Jacobsen den 6. april 1954 til forstander for Kartoffelfondens Forædlingsstation i Vandel. Han var fra Tylstrup i Vendsyssel, hvor hans far agronom L.P. Jacobsen var forstander på Tylstrup Forsøgsstation som afprøvede og forædlede kartoffelsorter. L.P. Jacobsen var en meget kendt ”kartoffelmand”. Børge Jacobsen var således, om man så må sige, født ind i faget og fik fra barnsben stor interesse for kartoffelavl.
Efter realeksamen var han i landbrugspraktik i England, Skotland og Tyskland, hvor også kartoffelavl var hovedtemaet.
Han blev landbrugskandidat i 1938 og gennemgik efterfølgende specialstudium og blev lic. agro. med plantepatologi som speciale i 1941.
Han blev derefter ansat som assistent ved Askov Forsøgsstation og siden ansat ved forsøgsgården ”Trinderupgaard” ved Hobro, som var ejet af De Danske Spritfabrikker. Her var hans opgave at forestå forsøgs- og fremavlsarbejdet med læggekartofler som forsøgsleder.
Herfra gik turen til førnævnte Viumgaard.
De første to år efter Børge Jacobsens bortgang, overtog agronom Aksel Christensen ledelsen af forædlingsstationen. Aksel Christensen havde i en årrække bistået Børge Jacobsen på virksomheden.
Den 1. april 1978 tiltrådte hortonom Niels Erik Foldø som forstander.
Han blev afløst af Karl Tolstrup.
Fra 2002 tiltrådte direktør Lars Buch, som imidlertid valgte en stilling som erhvervschef i Varde Kommune fra 1. feb. 2009.
I stedet tiltrådte forædler Jens Kristian Ege Olsen som konstitueret leder af LKF Vandel.

Kartoffelgården ”En art nekrolog” fortalt af Svend Aage Hansen Som ovenfor nævnt startede Kartoffelfondens forædlingsstation i Vandel i 1954 og er nu i 2014, solgt videre til landmand Anders Stensgård. Altså en ca 60 års periode. Det skal her bemærkes, at i denne periode er der udført et kæmpe arbejde og utallige nye sorter er blevet udviklet. En æra er slut da den nuværende ejer vil bruge jorden til almindelig landbrug. Det bliver spændende at se, hvad de mange bygninger ender med at blive brugt til. Vi i Vandel vil mangle dette islæt i byen (Svend Aage Hansen). Lidt om Børge Jacobsen, som jeg udmærket kendte. Han fortalte mange sjove og interessante ting som han oplevede i sin tid som han oplevede i sin tid som leder af forædlingsstationen. Nogle mente, at han var den mand i verden der havde mest forstand på kartofler hvad der blandt andet kunne ses af, at når verdens ’kartoffelproffessorer’ holdt møde fx i Sydamerika blev der inviteret 2 mand fra asien, 2 mand fra Nordamerika, 2 mand fra Afrika og 2 fra Europa. Men danskerne havde ikke råd til at sende BJ af sted. Han fik derfor en gratisbillet tilsendt fra Sydamerika. Hvis bare han ville komme derover pg udøse af sin viden, ville alle udgifter være betalt – han takkede ja og tog af sted. En lille episode herfra skal også lige berettes: På en udflugt oppe i Andesbjergene sad der bag i bilen 2 mand fra Nordamerika. Disse talte højt og støjende, men pludselig blev der meget rolig omme bagi. Det var den tynde luft der havde taget munterheden, men så var det godt, at der ved hver sæde lå en iltflaske som man så kunne sniffe til. Alle slap godt fra episoden da man jo så havde taget højde for sådanne ting. F.eks. var han inviteret af den syriske regering ned til Golanhøjderne for måske at anbefale for måske at anbefale en kartoffelsort der kunne gro her i dette barske klima. Han var også i Ungarn og utallige andre steder hvor man øste af hans store viden. En gang fortalte han at forsøgsstationen havde haft besøg af en deputation fra det tidligere Jugoslavien. Man gik rundt og beså de forskellige forsøg og tiltag der var i gang på denne årstid. Lederen af deputationen kunne ikke undgå at lægge mærke til de 5-6 mand der arbejdede rundt omkring stationen og han bemærkede derfor om vi havde fri dag i Danmark i dag ? Nej, svarede BJ, hvorfor tror du det - Jo, men der går jo kun nogle få mand rundt og passer anlægget. Ja men det er hele besætningen du ser her svarede BJ. Nede i Jugoslavien har vi et lignende anlæg og der er ansat 200 medarbejdere – derfor hans store undren. En lille sjov oplevelse til sidst: På en arbejdsdag hvor vi lavede noget tømrerarbejde her og var inde og få en kop kaffe spurgte B. Jacobsen: Tror i, at en blyantsstreg kan vejes ? – Nej det mente vi ikke at den kunne. Kom med sagde han og vi gik ind i et lokale hvor der under en glasmontre stod en vægt på en støbt sokkel der gik langt ned i jorden.. Han tog nu et stykke papir og lagde det på den ene vægtskål og og et tyndt metalstykke på den anden indtil vægten var i ligevægt. Derpå tog han papiret ud og med en af os lånt tømmerblyant slog han en streg på papirer. Papirstykke sank nu ganske svagt indtil der blev lagt et usigeligt lille metalspån på den modsatte vægtskål – dette var blyantstregens vægt – og vi var klar over, at vi havde været videne til et meget fint lille eksperiment. Svend Aage Hansen