Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Grindløse
Intro
Grindløse er nævnt første gang 1350 i formen Grindæløs. Forleddet er rimeligvis grind, som betyder tremmeværk, gitterværk, låge el. lign. Efterleddet er nok en afledningsendelse til forleddet, betegnende en mangel.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 596 ha. store ejerlav var i 1688 opdyrket 47%. Byen havde da almindeligt trevangsbrug og takseredes til 96 tdr. htk. mod 117 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Fra det oprindeligt meget store ejerlav er senere udparcelleret Engeldrup, Jerstrup og måske V. Egense. Jerstrup omtales allerede som hovedgård i 1300-tallet men stedet beboedes af (mindst) 2 bønder i 1400-tallet. I 1540 takseredes Jerstrup til 1/2 læst hartkorn (18 tdr.) mod 90 tdr. htk. i 1664. Det er derfor indlysende, at hovedgårdens areal er udvidet betydeligt på bl.a. Grindløses bekostning i mellemtiden. I 1690 oplyses det da også, at Jerstrup yder præsten en betydelig refusion til gengæld for tabte tienderettigheder (hovedgårdsjord var tiendefri). Byen stjerneudskiftedes i 1800, og senere er en række gårde udflyttede. Godsejere og selvejere I 1400-tallet kan blandt lodsejerne bl.a. nævnes væbnergården i Egense, Eggert Frille, Odense Hospital og ikke mindst Antvorskov kloster, der erhverver gods i byen i tre omgange fra 1461 til 1490. På reformationstiden besad kronen 6 fæstergårde og 1 selvejergård, medens der til Jerstrup i 1540 lå 7 gårde og 2 huse. I 1664 var kronens andel faldet til 1 annexpræstegård og 1 kirkegård, medens Kørup ejede 3 gårde og Jerstrup resten af byen. I 1844 ejede Jerstrup endnu hele byen. Overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er omtrent uforandret fra 1511 til 1903. Hustallet er jævnt voksende i perioden (i 1688 er de jordløse huse ikke angivet), men stagnerer ligesom befolkningstallet i første halvdel af det 19. århundrede for at genoptage væksten i normalt omfang i anden halvdel af det 19. århundrede. Befolkningsvæksten forbliver dog for perioden 1787-1901 som helhed lav. Gårdstørrelsen er i 1688 forholdsvis lav. Jerstrups 17 gårde var egaliserede i 1778, og byen bibeholdt sin egaliserede struktur helt frem til 1903.

Areal
596 ha heraf opdyrket 1688: 47%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, lodderne falder i en regelmæssig stjerne strålende ud fra vejen. Englodderne mod Ø og NØ opdelt i mindre blokke.


Grindløse Kirke. Billede fra DIS Danmark