Grene gamle Kirke
Altertavlen fra kirken
Tegning af Grene gl. kirke
Grene gl. Kirkegård
Mindestene for Grene kirke
Grene gamle Kirkegård
Den gamle kande og kalk
Speciel gravsten
Den gamle kande og kalk
Den gamle sølvkalk
Altertavlen fra den gamle kirke
Intro
Grene gamle kirke er bygget mellem 1100 og 1250. Kirken nævnes i Ribe Domkapitels brevbog, også kaldet Ribe Oldemor i 1340.
Kirken var placeret i sognets udkant ved en forgrening af Grene å og Grindsted å. Det er formentlig også det der har givet navn til sognet "Grenæ"
Grene gamle Kirke var en romansk kirke, formentlig bygget mellem 1100 og 1250. Med sikkerhed ved vi at den eksisterede i 1340, hvor den nævnes i Ribe Domkapitlets Brevbog, også kaldet "Ribe Oldemor".
Hvor vidt der har været opført en trækirke på stedet, har vi ingen belæg for. Den kirke vi kender var opført i kampesten. Da der ikke fandtes kampesten i området, må de være bragt til byggepladsen f. eks. af å løbene.
Hvem der har stået for opførslen, ved vi heller ikke noget om, da der på daværende tidspunkt, ikke var hverken stormænd eller adel kendt på egnen. Det må derfor være sognets beboere, der har opført den.
I en Beskrivelse af kirken fra senere, heder det: Koret er den ældste del af bygningen og opført af veltilhugne granitkvadre, hvorimod selve kirken er af utilhugne kampesten.Vinduerne i kor og skib vendte alle mod syd, våbenhuset var beliggende på skibets nord side, skønt det sædvanlige var, at våbenhuset blev bygget på sydsiden.
I 1600-tallet var kirken ejet af Engelsholm gods, og da er det enken der forekommer i dokumenterne. Hun får præsten afskediget, da han havde problemer med at finde sin egen seng, og det passede ikke damen.
I den gamle syns protokol kan man se de mangler, man fandt ved synet i 1891.
Den gamle kirke er lille, yderst brøstfældig og fugtig. Regnen drypper ned, og der er iskoldt om vinteren. Kvinder og mænd sidder i deres tykke kavajer og har sivsko stående i stoleraderne.
Der nåede aldrig at komme kakkelovn i kirken. Kirken blev nedrevet i 1891.
Efter kirken blev nedrevet, blev kirkegården bevaret, og der blev foretaget begravelser i familiegavsteder indtil 1924, hvor Johanne Graversen, som den sidste, blev begravet ved siden af sin mand.
Det fortælles også, at der er fundet en større fællesgrav på kirkegården. Den skulle findes i kirkegårdens vestside, ind mod den venstre kirkegårdsmur. Denne fælles begravelse menes at stamme fra Den sorte døds hærgen, hvor flere sogn næsten blev mennesketomme.
Kirkegården er fredet, og vedligeholdes af kirkegårds gartneren ved Grene Kirke. Der holdes årligt frilufts gudstjeneste på kirkegården.
Kirkens omfang kan ses på kirkegården, hvor omridset er markeret med med græs og en sten, der fortæller, her lå Grene kirke indtil 1891.
Af kirkens inventar er der en del bevaret. Et røgelseskar fra den katolske til blev i 1891 overdraget Nationalmuseet. Døbefond , prædikestol og sølv lysestager brugen i den nuværende Grene kirke.
Altertavlen hænger i den nuværende Grene kirke på en sidevæg, og kalken kan ses i en lille montre i kirken.
Der er også opbevaret en kanne og disk i keramik, med det befinder sig andet steds. Disse tingene er fremstillet på Binger og Grøndals fabrik.