Grejs Mølle
Møllerne langs Grejs Å
Oversigtskort over Grejsdalen
Oversigt over mølleområdets. Nederste venstre hjørne er kornmøllen. Bagved Klædefabrikken og og tørrestativerne til de vævede klæde. Til højre i midten den mellemste mølle. De øvrige huse er arbejderboliger. Billedet fra den sidste halvdel af 1800-tallet.
Mølledammen ved Grejs Mølle. Huset ved gavlen var bolig for Abraham Kock. Senere blev boligen omdannet til restaurant. Den lille bygning helt til højre er kornmøllen. Billedet er fra den sidste halvdel af 1800-tallet.
Den Mellemste Mølle, halvt nedrevet p.g.a jernbanen
Restaurationen i mølleejer Abraham Kocks gamle bolig. Billedet er fra1940'erne.
Grejs nedre mølle.
Intro
Grejs Mølle omtales første gang i 1664 matriklen som hørende under Højgaard. Det vides ikke, hvornår møllen er grundlagt.
”Findes en øde Mølle, som kaldes Grejs Mølle…”
De første skriftlige kilder til Grejs Mølles historie (1664 matriklen, markbogen og modelbogen) omtaler alle møllen som værende en ruin. Markbogen nævner til eksempel ”Denne Mølle er ganske øde, og findes hverken Mølleværk eller Bygning, ej heller nogen Jord eller Eng dertil udi nogen Maade, og kan ingen Mølledæmning bestaa sig paa det Sted for Kviksand”. Denne sørgelige forfatning havde møllen været i i flere år. Måske var den blevet hærget under svenskekrigene?
Møllen Restaureres
Møllen hørte dengang under Højgaard i Grejs Sogn. Højgaard ejedes af oberst Otto Frederik v. Gamm til Grundet. Til trods for kviksand lod Gamm tilsyneladende møllen genopføre kort tid efter 1664.
Under kronen
I 1730 sælger den daværende ejer Baron Chr. Güldencrone til Vilhelmsborg Grejs Mølle, Højgaard mm. til kronen. Landgilden var da på 25 tdr. rugmel, så kornmøllen var senest nu fuldt funktionsdygtig.
Stampemølle
Kongen solgte møllen i 1744 og i de næste årtier skifter møllen ejer flere gange, bl.a. kom møllen til at tilhøre præsten i Grejs og den store matador G. de Lichtenberg i Horsens. I perioden ca. 1776 til 1778 opføres en stampemølle. I 1787 bestod møllen af et stuehus, lade- og staldbygning, 4 fag møllehus, nyopbygget med 3 kværne og diverse male-, sigte- og grubbeværker, 4 fag hus til stampeværk samt bryggers og bagehus.
Det Kongelige Danske Dugmanufaktur
I årene 1787-1790 opføres for kongelig regning et nyt stort valkeværk med 10 hamre drevet af et underfaldshjul. Prisen var 23.802 rigsdaler. Det valkede klæde fragtedes helt til fabrikkerne i Fredericia først og fremmest til Det Kongelige Danske Dugmanufaktur.
Farvning
I 1792 fik Blågårds Manufaktur privilegium på farvning fra Grejs Mølle. Der må derfor omkring denne tid være blevet anlagt et farveri ved møllen.
Klædefabrik
I 1804 havde fabrikkerne i Fredericia mistet tålmodigheden med Grejsdalens dårlige infrastruktur (Grejsdalsvej opførtes først år 1879) og valkeværket blev solgt til den hidtidige farver ved værket J.J. Burk. Burk og hans enke havde dog svært ved at få økonomien til at løbe rundt, så få år senere overtager Fabrikant Heinrich Abraham Kock. Denne lod opføre en klædefabrik, som i 1819 havde 7 væve og 81 arbejdere. Grejs Mølle bestod i 1821 af en klædefabrik, et valkeværk, et presseværk, farveri, kornmølle mm. Selve bygningerne og jorden tilhørte stadig kongen.
Blandt Landets Største
Lige før krigen 1848-1850 hørte klædefabrikken til landets største. Fabrikkens maskinpark bestod i 1847 af 6 sats kardemaskiner, 10 spindemaskiner, 28 håndvæve, 4 valsemaskiner, 7 valkehuller, 1 valsevalker, 6 ruemaskiner, 10 overskæremaskiner mm. Maskinerne blev drevet af 4 underfaldsvandhjul og en højtryksdampmaskine på 25 HK. Sandsynligvis er det omkring dette tidspunkt at mellemste og nederste fabrik opføres. Til klædefabrikken hørtes desuden et farveri og arbejderboliger. Under krigen aftog produktionen kraftigt.
Klædefabrikken fallit
Omkring 1888 gik klædefabrikken fallit. Den havde ellers været oppe på at beskæftige 150 arbejdere – heraf 37 børn – i 1854 (faldet til 100 arbejdere i 1882). Fallitten skyldtes øget konkurrence og ikke mindst bomuldens indtog. Uld blev simpelthen udkonkurreret på mange områder af bomuld.
Møllens Videre Skæbne
Godsejer Niels Skou til Lille Grundet overtog Grejs Mølle. Kornmøllen blev drevet – kombineret med et savværk – indtil 1919, hvor Dansk Compound Lard Fabrik indrettede finmekanisk fabrik. Den store 4-etagers fabriksbygning blev 1898 overtaget af A/S Grejsdalens Stole- og Møbelfabrik, som lå her indtil ca. 1960. Den siden hen fredede fabriksbygning blev i starten af 1990-erne omdannet til lejeboliger.
Den flotte hovedbygning skiftede flere gange ejer inden der i 1940 indrettedes hotel og kro. I 1983 brændte hovedbygningen, som da havde stået tom i en årrække.
Litteratur:
Bøcher, Steen B.: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt, Vejle Amts Årbog, 1944.
Moderne tider, Vejles Historie Bind 2, 1998.
Housted, Erik: Grejs Mølle – et barn af Fredericia, Dagbladet, 4. juli 1981.
Grejs Mølle brændt efter et lyn-nedslag, Vejle Amts Folkeblad, 20. maj 1983.
Grønlund, Else: Grejs Mølle et flot svendestykke, Vejle Amts Folkeblad, 15. april 1993.