Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gravmonumentet for Fritz Syberg
Intro
Monumentet – et triptykon (af græsk, betyder tredelt) – er udført af kunstmalerens førstefødte, sønnen og billedhuggeren Hans Peter Syberg (1895-1979). Det blev opsat på Drigstrup Kirkes vestgavl i 1944.

Omsluttet af kunst
Fritz Syberg døde onsdag den 20. december 1939 om aftenen.

I gravmonumentets midterstykke ser vi kunstneren ved staffeliet. Monumentets to sidefløje refererer til "Historien om en Moder" – Syberg illustrerede H.C. Andersens gribende stykke prosa med otte tegninger (1895-1898, Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst) – og til "Skabelsen" – otte akvareller om den bibelske skabelsesberetning (1913-1915 og viderebearbejdet i 1934, Carsten Reismanns samling og Faaborg Museum).

Sidefløjene indrammer Sybergs liv og hans kunst. Den venstre fløj peger på ungdommens traumer og følelsen af fiasko som søn, mens den højre peger på manddommens lykke som familiefar og skaber af et kunstnerhjem.

De to sidefløje har desværre ikke kunnet modstå vind og vejr. De kan i dag ses i kirkens våbenhus.

Inskriptionen på gravmonumentet:
midterfløjen – FRITZ SYBERG
den venstre sidefløj (nu i våbenhuset) – Faaborg 23. Juli 1862
den højre sidefløj (nu i våbenhuset) – Pilegaarden 20. december 1939

Fritz Sybergs datter, maleren og skuespilleren Besse Giersing (1896-1944), og søn, komponisten og organisten Franz Syberg (1904-1955), er begravet på kirkegården ved siden af deres far.



Hans Peter Sybergs gravmonument for Fritz Syberg, Drigstrup Kirke. 1944. Midterstykket er i granit, sidefløjene i Ølandssten. Fotograferet (fotograf ukendt) engang før de to sidefløje blev flyttet ind i kirkens våbenhus. Johannes Larsen Museet.