Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Granatulykken ved Gammelmark i 1864IntroUforsigtig omgang med en ueksploderet dansk granat dræber en tysk soldat og lemlæster kammeraten i 1864BaggrundDa de danske tropper forlod Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbølstillingen i begyndelsen af februar måned 1864, blev Broagerland inddraget som udgangspunkt for preussernes angreb på de danske forposter foran skanserne. Preusserne slog to pontonbroer over til Broagerland ved Egernsund, så de kunne føre tropper og artilleri over det smalle sund.
Ved at angribe de danske forpoststillinger fra Broager-og fra Nybølsiden, blev de danske stillinger bag hegn og nedbrændte huse mere og mere usikker. Langsomt fik preusserne overtaget gennem den ene træfning efter den anden, og danskerne måtte, ofte med svære tab af døde og tilfangetagne, afgive terræn foran skanserne til preusserne.
I slutningen af marts blev den første parallel gravet ved foden af Dybbølbjerg, og Broagerland var nu et sikkert sted at opholde sig for preusserne, uden mulighed for danske angreb, der kunne fange preusserne i en fælde på halvøen.
GammelmarkUnder stort møje og besvær fik preusserne lavet deres kannonstillinger ved Gammelmark, hvorfra de kunne skyde på de danske skanser tværs over Vemmingbund. Det var disse fire batterier på Gammelmark, der gjorde det muligt for preusserne at få ro til at grave parallellerne.
Fra gården, Skeldevej 103, var nogle af de der indkvarterede soldater fra et preussisk hussarregiment i Brandenburg gået på opdagelse i området for at hilse på deres kammerater på Gammelmark. På deres vej fandt de to ueksploderede granater, som man senere har fået konstateret, stammer fra den danske skandse 2. Disse granater tog husar Fischer med hjem til deres kvarter i Skelde.
EksplosionenPå gårdspladsen, Skeldevej 103, skruede husarerne tændsatsen ud af den ene granat og var ved at skrabe krudtet ud, da en af deres officerer kommer forbi og siger til dem, at det de laver er farligt, og de skal kaste granaterne i det nærliggende vandhul.
Det gør de unge soldater dog ikke. I stedet får de fat i en svamp, som de dypper i petroleum (lampeolie) og stikker ned i den granat, de vel antog for at være tømt for krudt. Så antænder de væsken med en fyrsvamp.
Granaten eksploderer midt på gårdspladsen og ved lyden af braget kommer deres kammerater løbende ud af huset. De finder husar Fischer liggende med et hårdt kvæstet ben. Ved siden af lå en kammerat, også hårdt såret.
Den anden granat bliver ny skyndsomst smidt ud i vandhullet.
Lazarettet i BroagerHusar Fischer var heldig, at der var en stabslæge indkvarteret, så denne omgående kunne amputere benet, hvorefter han og den sårede kammerat blev kørt til det lazaret, der var oprettet i den nye skolebygning i Broager, lige ved foden af Broager Kirke. Her døde kammeraten af sine sår samme dag.
Fischer overlevede og mon ikke han slap for yderligere krigstjeneste. Vi ved, at han i mange år levede i Berlin med et kunstigt ben.
EfterskriftEt granatstykke passerede ganske tæt forbi en lille fire år gammel dreng, der var søn af gårdens ejer, og borede sig ind i et chartol, som endnu befinder sig i familiens eje.
Et andet granatstykke ramte en dør ind til huggehuset, hvor man i mange årtier efter kunne se den reparation, som skaden affødte.
En af de mange indkvarterede soldater på gården var god til billedskæring. Han skar navnene på de indkvarterede soldater ind i en vognport. Et stykke af denne vognport, med de indhuggede navne, befinder sig i dag på Sønderborg Slots depot.
Granatstumpen, der passerer hen over hovedet på den fire år gamle dreng, og borer sig ind i chartollet. Foto: Chr. Frederiksen
Her ses den 52 år gamle Jens Peter Clausen, der som 4 årig nær var blevet slået ihjæl af granatstumpen. Han har sin hustru på sin højre side, og står her foran det nyopførte stuehus fra 1899
Del af en vognport med indhuggede navne på de preussiske soldater, der var indkvarteret på gården. Findes i dag i museumsdepot.
Skeldevej 103, fotograferet omkring 1970erne
Den anden granat fra 1864, som senere blev fundet ved gården, stammer fra Skandse 2. Foto: Chr. Frederiksen