Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Graderup
Intro
Graderup er nævnt første gang 1435 i formen Gradop. Forleddet ermuligvis tillægsordet grá, som betyder grå. Det kan også være en form af mandsnavnet Grá. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 132 ha. store ejerlav (inkl. Hamborggård) var i 1682 42% opdyrket. Byen havde da tovangsbrug øjensynligt i et dyrkningsfællesskab med moderbyen Harndrup og takseredes i 1684 til 26 tdr. htk. (+ 2 tdr. til Hamborggård) og tilsvarende i 1844 til 27 tdr. htk. (inkl. Hamborggård). Graderup var delt mellem de omliggende sogne, idet 2 af gårdene hørte til Brenderup sogn, medens den 3. gård og 1 bolshus i 1664 hørte til Harndrup sogn. Enestegården Tjærholt (nu Hamborggård) sydligst i ejerlavet kendes allerede fra senmiddelalder og hørte da til Fjeldsted sogn. Som navnet angiver var der omkring gården noget skov, der i 1664 takseredes til 6 svins olden ligesom 1 af Graderup gårdene da havde skov til 6 svins olden. Et marknavn Gammeltofte vidner om Graderups tidligere placering. Graderup blev blokudskiftet i 1774, og siden er 2 af de 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere En selvejergård i Graderup kendes allerede fra 1435. Den lå i 1586 under kronlenet Hindsgavl, men var inden 1664 afhændet til den indensogns hovedgård Kærsgård, der da besad 2 gårde i Graderup (foruden Tjærholt). Denne situation holdt sig endnu i 1844. Den 3. (?) gård erhvervede Jørgen Marsvin i 1494. Den lå i 1664 til Lundegård, medens et bolshus på 1 ½ td. htk. (i 1688 regnet for hus med jord) tilhørte Fjeldsted præsten. Den begyndende overgang til selveje ledsagedes af en kraftig udparcellering frem til 1844, hvorefter en del sammenlægninger fandt sted. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i Graderup var uændret fra 1600 til 1774, idet der dog tilkommer et bolshus. Overgangen til selveje mere end fordobler gårdtallet, hvorimod husekspansionen har mere begrænset omfang. Fra 1844 til 1903 går bebyggelsen direkte tilbage. Denne udvikling afspejler sig i befolkningstallet, der viser en særdeles høj stigning fra 1787 til 1845 efterfulgt af et kraftigt fald frem til 1901. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
132 ha heraf opdyrket 1688: 48%. Incl. Hamborggård.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1779

Udskiftningstype
Blokudskiftning store uregelmæssige blokke.