Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Grønne Mølle
Intro
Grønne Mølle vidner om en tid, hvor mølleejeren var blandt de mere velhavende i landbefolkningen.

Mange og få
Danskerne har alle dage forstået at udnytte vandets kraft. Alle egne af landet havde vandmøller, der flittigt malede bøndernes korn. I tidligere tider rummede landet flere tusinde møller, men mange af disse er i dag forsvundet. Ofte vidner kun mølledammen og måske et enkelt underfaldshjul om møllens storhedstid.

På Østfyn
På Østfyn findes dog stadig mange vandmøller, om end de færreste i dag er funktionsdygtige. Vindinge Å har i lighed med Ørbæk Å leveret vand til mange af disse, bl.a. Ferritslev mølle, Mellem Mølle og Bierne Mølle. Ved et tilløb til Vindinge Å ses endnu den smukke Grønne Mølle, hvor der har været mølle på stedet siden 1500-tallet.

Grønne Mølle
Bygningen, der er fra midten af 1800-tallet, har stråtag. Både vandføring og mølledam er bevaret, selv om selve møllen blev nedlagt som sådan i 1954. Møllehjulet er dog nedbrudt. Vandmølle, stuehus og avlslænger er fredede. Det samme gælder de smukke elementer i omgivelserne, gårdspladsens brolægning, mølledammen med tilhørende dige og dæmning samt kanalerne i haven.

Møllen er i dag i privateje.



Grønne Mølle.


Ved Grønne Mølle.