Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Grønderup
Intro
Grønderup er nævnt første gang 1419 i formen Grøndropgord. Tydningen af forleddet er usikker, men det kan være mandsnavnet Grundi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 277 ha store ejerlav var i 1682 kun 34% opdyrket. Ejerlavet domineredes af skov, der i 1664 takseredes til ikke mindre end 640 svins olden. Byen havde i 1682 treårig rotation i 4 vange. På grund af den lave opdyrkningsprocent takseredes byen da lavt til 34 tdr. htk. mod 42 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, hvilket først og fremmest skyldes skovene, der takseredes til 27 tdr. htk. Af Grønderup er udparcelleret enestegården Sølvbjerg. Øst for Grønderup vidner marknavne på Bysted (1682) om forgængerbebyggelsens placering. Til Grønderupgård skriver sig væbnere først i 1400-tallet, og endnu i 1536, hvor landsbyen Grøderup i øvrigt var i Holme Klosters besiddelse. I 1419 siges Grønderup at ligge i Vester Åby sogn og på Pejrup mark findes umiddelbart op til grænsen mod Grønderup adskillige navne sammensatte med ’borg’. Formentlig har Grønderupgård ligget i dette område. Grønderup stjerneudskiftedes i 1787, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Grønderup hørte i 1498 under Holme Kloster. Efter reformationen blev klostret til adelsgodset Rantzausholm (Brahetrolleborg), og byen befandt sig fortsat under dette gods i 1844. Inden 1903 var størsteparten af bebyggelsen dog overgået til selveje. I forbindelse med inddragelsen af Kaj Lykkes gods (Rantzausholm) i 1661 blev gårdene dog i en årrække opsplittet på flere besiddere. Landsbyens udvikling Grønderup var allerede egaliseret i 1541 og bestod da af 5 ’hele’ gårde og 1 halvgård. Denne situation holdt sig endnu i 1664. Inden 1762 egaliseredes bebyggelsen på ny. Grønderup bestod i 1762 af 6 gårde a 3-6-0 1/3 tdr. htk. (foruden skovskyld). I 1802 var gårdene overgået til arvefæste. Frem til 1903 øges gårdtallet markant, medens hustallets ekspansion udebliver. Befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 er som helhed af normal omfang.

Areal
277 ha heraf opdyrket 1688: 34%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
stjerneudskiftning med blokke i udkanten