Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
GlorupIntroVi kender Glorup som hovedgård fra 1390. på dette tidspunkt må den have ligget på et lille voldsted øst for søen. Den havde sit enemærke, dvs. jord udenfor landsbyfællesskabet, allerede i 1400-tallet.H.C. AndersenGlorup er den herregård - kun overgået af Basnæs på Sjælland - hvor H.C. Andersen har opholdt sig flest gange. I perioden 1839 – 1869 blev det til ikke mindre end 24 ophold af kortere eller længere varighed, og sammenlagt har digteren opholdt sig over et år på Glorup. Således findes der et stort brev- og dagbogsmateriale fra opholdene.
I et brev til Henriette Collin den 26. juli 1839 fortæller H.C. Andersen om sine første indtryk af Glorup:
”Men jeg maa fortælle Dem lidt om Glorup, dog De kan jo tage Spillemanden frem og læse Christians Besøg der i Haven. Jeg kom her igaar og Greven viser mig en Opmærksomhed, en Omhu for at gjøre mig mit Ophold saa behageligt [som] mueligt. Jeg har to brillante Værelser, herlig Opvartning og hver Dag lover Afvexling, i Dag skulle vi spise paa Søebysøegaard, vi reise om en Time, det er fire Miil dertil, altsaa have vi otte Miil at kjøre i Dag; Greven har bedet mig endelig at blive hos sig til Onsdag i næste Uge og jeg har lovet det, gid De var her! det er just et Ophold efter min Smag, det er et Slot ganske i italiensk Stiil og med en Have, som de engelske Parker.”
I brevet til Henriette Collin henviser H.C. Andersen til romanen Kun en Spillemand fra 1837. I et af romanens kapitler befinder hovedpersonen Christian, der er løbet hjemmefra, sig ved Glorups have. På dette sted skildrer digteren sit første indtryk af Glorup, slottet, der skulle komme til at betyde så meget for ham, og hvor han et par år senere for første gang skulle modtages som en hædret gæst:
”Han var ved Herresædet Glorup, sad paa Grøften ind til den gammeldags Have. Fra Hovedbygningen klang den Musik, han hørte; derfra straalede Lysene ud til ham. Uimodstaaeligt droges han nærmere; han lod sig glide ned mellem Buskene og var nu i Haven.
Mægtige, gamle Træer, med Grenene tæt slyngede i hinanden, dannede en uendelig lang Allee; en qvindelig Skikkelse af hvidt Marmor stod med Lænker bundet fast til en Klippeblok. Hvad han havde hørt i »tusind og een Nat«, om fortryllede Haver og Slotte, syntes ham her Virkelighed; maaskee blev han her hjulpet og lykkelig, som man sædvanligt bliver det i Eventyrene. Han læste en Aftenbøn og gik nu med from Fortrøstning hen til Andromedas Billedstøtte, som den her staaer i Haven. En deilig Prindsesse var det vist, som her var fortryllet til Steen. Han rørte ved hendes Fod; iiskold var den. Underlig veemodig syntes hun at see paa ham i Maanskinnet.
Inde i den lange Allee laae endnu hele Nattens Mørke, des skarpere fremtraadte det ved de belyste Yderkanter. I en bestemt Afstand fra hinanden stod her Steensøiler med mægtige Kugler paa. De syntes ham Dværge, der bevogtede Veien; en lignende Allee med samme Skikkelser strakte sig paa den anden Side, og mellem begge laae en Sø med bratte Kanter, midt i hvilken var en lille Ø, hvor det brogede Efteraars Løv syntes de prægtigste Blomster. Fra Hovedbygningen ligefor straalede Lysene med farvet Skjær gjennem de brogede Gardiner, og herfra klang Fortryllelsens Toner. Det var, som om Alleen aldrig fik Ende; deri laae vist ogsaa en Trolddom.
Endelig stod han foran Indgangen og saae ved Maanelyset de kolossale Steenørne, som holdt det grevelige moltkeske Vaaben, og de forekom ham som Fuglen Grib, han frygtede for, at de vilde løfte deres store Vinger, flyve ned og slaae Næbbet i ham, men de rørte sig ikke. Da steg han op ad den brede Trappe, saae den Stjerne af Lys, som med glimrende Glasstene hang under Loftet; deilige Qvinder, lette som Sæbebobler svævede forbi; pyntede Herrer vare der; han vovede ikke at træde ind i selve det fortryllede Slot, kun af Tonerne turde han drikke, og de vare ham en Livsensstrøm for det hensmægtende Hjerte.”
Glorup var for H.C. Andersen et sted, hvor en hvile- og stundesløs sjæl kunne falde til ro og fordybe sig:
”hvad jeg imidlertid holder af paa Glorup, er den Ro man har, uagtet en stor Forsamling af Fremmede; vi samles aldrig før Klokken fire om Eftermiddagen, al den øvrige Tid tumler man sig, som man selv vil; i denne kan jeg vandre om i Skovene, studere paa mit Værelse, bestille hvad jeg vil.” (Brev til Jonas Collin 18. august 1844)
Digteren havde da også altid et større arbejde med i kufferten. Af dramatiske arbejder beskæftigede han sig – i de fleste tilfælde i form af renskrivning – med følgende: Maurerpigen, Lykkens Blomst, Ahasverus, Liden Kirsten, Hr. Rasmussen, Hyldemor, Han er ikke født og Ravnen. Romanerne De to Baronesser og At være eller ikke være samt rejsebeskrivelserne I Sverrig, I Spanien og Et Besøg i Portugal, arbejde han også på under opholdene. Hvad angår eventyrene blev ”Guldskat” færdigskrevet på Glorup, konen med moppen i ”Hjertesorg” er inspireret af en dame, der opsøgte H.C. Andersen på herregården, og endelig er inspirationen til eventyret ”Den lykkelige Familie” hentet fra skræppeskoven nederst i Glorups park.
En udførlig beskrivelse af dagliglivet på herregården finder vi i en dagbogsoptegnelse fra 6. november 1845:
”Hvorledes en Dag gaaer. Op Klokken 8 og drikker Kaffe, pudsler og skriver til Klokken 10, gaaer saa op gjennem den lange Alee ud af Laagen paa Markveien til Holuf Gaard, seer paa Beltet og vandrer tilbage, læser, ordner syer, og Klokken 12 Frokost med et Glasportviin, hviler saa lidt, gaaer derpaa, som før en Time, det er samme Vei og den forlænges ud til den anden Side; skriver, og læser til henimod fire, klæder sig paa og det er Middag fra fire til 5, nu kommer den kjedeligste Tid til Klokken 8; jeg sidder paa mit Kammer, gider intet bestille, ikke sove; een af Tjenerne blæser daarligt paa Fløite indøvende sig et Stykke, jeg tænker paa Fløitespilleren i Qvarantainen og har samme Følelse. Blæsten suser ude, Ilden i Kakkelovnen rumler, Maanen skinner ind. — Jeg vil ikke tænke paa dem Hjemme, saa længes jeg! — Nede fører jeg hele Conversationen fra 8 til 10; det rumler i Frøk: Ls Mave; Tjeneren der kalder Excellensen ud at nu er Forvalteren forat tale med ham, er den eneste Hvile; jeg seer efter Uhret, det synes slet ikke at gaae og naar det endelig slaaer, saa falde Slagene som gik de til Sørgemarsch. — Kl 10 op og en halv Time derefter i Seng.”
En af de største oplevelser under opholdene på Glorup 1848-1851 var de danske og svenske troppers indkvartering i forbindelse med treårskrigen. H.C. Andersen lyttede med største interesse til soldaternes oplevelser, og krigsberetninger fylder da også en stor del i breve og dagbogsoptegnelser fra disse år. Den 7. juli 1851 afholdte grev Moltke-Hvitfeldt en stor fest for de hjemvendte soldater fra sine godser, og i den forbindelse blev H.C. Andersen udnævnt til festarrangør. I Mit Livs Eventyr fortæller Andersen:
”Paa begge Sider af et stort Bassin i Haven strække sig to lange Lindealleer, i den ene lod jeg reise et Telt paa halvtredsindstyve Alen i Længden, sexten i Breden og ti i Høiden; Gulvet var med høvlede Bræder, her var Plads til at dandse. Alleens Træer tjente som Colonner, Stammerne bleve omviklede med skinnende rødt Damask, der eengang havde været Tapeter, og nu længe ligget henkastet i en Krog; Capitælerne dannedes af brogede Skjolde og store Blomsterkoste. Et Rapsseil tjente til Tag, men under det svævede fra Salens Midtpunkt til alle Sider et Loft, virket af Guirlander og Dannebrogs-Skjolde; tolv Lysekroner med Danskens Farver lyste i det store Rum. (…) Den syvende Juli i smukt Veir stod Festen. Om Middagen Klokken Eet kom Soldaterne opmarscherende, og bleve i Borggaarden af Præsten modtagen med en Velkomsttale; nu spilledes ”den tappre Landsoldat” og Toget drog til Dandsesalen, hvor Bordene stode rigelig dækkede, Kanonskud lød fra den lille Ø, hvor Flag vaiede, Orchesteret spillede, Glæde og Fornøielse lyste ud af alle Øine. – Den gamle Excellence udbragte Kongens Skaal, jeg læste derpaa et Vers til Landsoldaten, min Vise fulgte strax efter. – Mellem de mange hjertelige Skaaler udbragte en Soldat een for den Mand, der havde bygget den deilige Sal, og en anden meente i sin Uskyldighed, at det fik jeg vist ogsaa en god Skilling for.”
Den 20. december 1851 døde Grev Gebhard Moltke-Hvitfeldt og sønnen grev Adam Gottlob Moltke-Hvitfeldt overtog herregården. Besøgene på Glorup under det nye herskab blev ikke helt samme oplevelse som de tidligere. H.C. Andersen havde været vant til, at der blev gjort stads af ham, så snart han kom, og på dette punkt blev den nye ejer ham lidt af en skuffelse. I årene 1852-1869 var Andersen kun otte gange på Glorup, og opholdene var af kortere varighed end de tidligere. Et planlagt besøg på Glorup i sommeren 1870 opgav H.C. Andersen på grund af den fransk-tyske krig.
HerregårdenGlorup er formentlig opstået ved nedlæggelsen af en landsby af samme navn, og senere forøget med jord fra landsbyerne Torup og Svindinge og gårdene Tange og Anhof. I forbindelse med inddragelse af Svindinge i slutningen af 1500-tallet flyttede Christoffer Valkendorff Glorup fra voldstedet til den nuværende placering. Hovedbygningen blev bygget, Svindinge Kirke flyttedes og genopbyggedes på sin nuværende plads og al Glorup jord blev omgivet med stengærder.
Glorup ruineredes under svenskekrigene 1657 - 60, og opsplittedes i 1661. Fæstegodset nåede ned på 22 gårde, men allerede i 1662 begyndte gensamlingen, og i 1688 var Glorup en af de største hovedgårde på Fyn. Hovedgårdstaksten var da 111 tønder hartkorn, mens fæstegodset var på 95 gårde eller 629 tønder hartkorn. I 1761 fik Glorup lov til at oprette Anhof som hovedgård, idet man herved opnåede skattefordele. For at opfylde lovens størrelseskrav, tillagde man Anhof 34 tønder hartkorn af Glorups hovedgårdstakst samt 200 tønder hartkorn bøndergods. I 1765 købtes nabohovedgården Rygård med fæstegods. I 1773 gennemførtes udskiftning af alle fæstegodsets gårde. De fik deres jorder samlet på et sted, og blev ved samme lejlighed egaliserede.(dvs. gjort lige store).
Af Glorup, Rygård og Anhof oprettedes stamhuset Molktenborg i 1793. I 1916 overgik stamhuset til fri ejendom, hvorved Anhof blev solgt til udstykning.
Glorups hovedbygning er fra slutningen af 1500-tallet. Den er dog ombygget kraftigt i midten af 1700-tallet. I 1860-70 blev avlsbygningerne flyttet og bygget op på den nuværende plads. Bygningerne udgør tilsammen en hel lille by midt i godslandskabet. Til Glorup hørte i 1800-tallet store drivhuse, som årligt leverede op til 100.000 planter til udplantning.
Haven dækker ca. 40 ha. og er i dag delvis barok og delvis landskabelig. Syd for hovedbygningen ligger en parterre, herefter følger et stort spejlbassin. I haven er der en række skulpturer og ’follies’ i form af store vaser, et toskansk tempel og resterne af en 44 meter lang hængebro. Havens større veje er omgivet af gamle alleer. Glorups have er en attraktion i sig selv.
Historiske tildragelserGodset var stærkt forarmet efter svenskekrigene. H.C. Andersen var ofte på besøg på Glorup, hvor han skrev flere af sine eventyr. I slutningen af 1800-tallet blev parken meget kendt pga. de mere end 100.000 planter, der udplantedes fra slottets egne drivhuse. I Svindinge Kirke hænger der en mindetavle, som Christoffer Walkendorff har ladet opsætte. Inskriptionen lyder således: Jeg har opbygget Glorup og kirken af ny. Jeg har bekommet al Svindinge Sogn under Glorups herskab. Jeg har ladet opsætte alle stengærder om Glorups fang. Af alt dette roser jeg mig intet, men takker Gud. Men jeg glæder mig over i Gud, at jeg har regeret mine tjenere i fred med sagtmodighed og kærlighed.
Beboere i 1845:
Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Jomfrue Cicilie Jensen;K;51;Ugift;Stubbekiøbing;bestyrer huusvæsenet
Jomfrue Laurine Stantsen??;K;32;Ugift;Odense;syejomfrue
Christiane Andersen;K;27;Ugift;Faaborg;stuepige
Dorthe Madsdatter;K;31;Ugift;Frørup, Svendborg Amt;bryggerpige
Anne Larsdatter;K;34;Ugift;Avnslev, Svendborg Amt;kokkepige
Christine Hansdatter;K;27;Ugift;Gusme, Svendborg Amt;do [kokkepige]
Kirsten Madsdatter;K;22;Ugift;Hesselager, Svendborg Amt;do [kokkepige]
Anne Johansdatter;K;43;Gift;Langaae, Svendborg Amt;bryggerpige
Anders Thor;M;28;Ugift;Hesselager, Svendborg Amt;kiøkkenkarl
Ole Christen Andersen;M;31;Ugift;Vindinge, Svendborg Amt;væver
Jens Sørensen;M;22;Ugift;Ørbek, Svendborg Amt;bødker
Jens Jacobsen;M;25;Ugift;Frørup, Svendborg Amt;havekarl
Frederik Wilhelm Theodor Hansen;M;17;Ugift;Birkende, Odense Amt;havedreng
Carl Møller;M;62;Enke(mand);Marslev, Odense Amt;har været gartner, pensioneret
Johanne Marie Hansdatter;K;56;Ugift;Giislev, Svendborg Amt;passer smaae kreature
Hans Larsen;M;38;Ugift;Oure, Svendborg Amt;tærsker
Hans Christian Frederiksen;M;39;Ugift;Frørup, Svendborg Amt;do [tærsker]
Jacob Jensen;M;25;Ugift;Qverndrup, Svendborg Amt;staldkarl
Christen Jensen;M;53;Gift;Høirup, Veile Amt;røgter
Peder Jensen;M;34;Gift;Lüneskog??, Veile Amt;do [røgter]
Niels Jensen;M;28;Gift;Ring??, Veile Amt;do [røgter]
Jens Larsen;M;30;Ugift;Qverndrup, Svendborg Amt;staldkarl
Lars Larsen;M;29;Ugift;Gunderup, Veile Amt;materialkarl
Niels Madsen;M;29;Ugift;Veistrup, Svendborg Amt;dito [materialkarl]
Carl Christensen;M;59;Enke(mand);Dalum, Odense Amt;ladefoged
Anders Hansen;M;26;Ugift;Brudager, Svendborg Amt;dito [ladefoged]
Jomfrue Marie Hollesen;K;27;Ugift;Sattrup, Sønderborg Amt;meierske
Karen Hansdatter;K;25;Ugift;Hesselager, Svendborg Amt;undermeierske
Caroline Pedersdatter;K;33;Ugift;Tvede??, Svendborg Amt;malkepiger
Frederikke Pedersdatter;K;30;Ugift;Brudager, Svendborg Amt;malkepiger
Apelone Madsdatter;K;23;Ugift;Oure, Svendborg Amt;malkepiger
Anne Christensdatter;K;20;Ugift;Langaae, Svendborg Amt;malkepiger
Kirsten Christensdatter;K;19;Ugift;Frørup, Svendborg Amt;malkepiger
Peder Madsen;M;33;Ugift;Oure, Svendborg Amt;vægter
Niels Nielsen;M;22;Ugift;Lunde, Svendborg Amt;smed
Knud Christensen;M;26;Ugift;Østerhæsinge, Svendborg Amt;smedekarl
Niels Mortensen;M;33;Ugift;Skiellerup, Svendborg Amt;kudsk
Lars Hansen;M;35;Ugift;Qverndrup, Svendborg Amt;ridekarl
Jens Peter Møller;M;29;Ugift;Nykjøbing paa Morsøe;godsforvalter
Niels St??;M;29;Ugift;ibidem [Nykjøbing paa Morsøe];-
Marcus Christian Schibbye;M;27;Ugift;??sted, Hiøring Amt;gartner
Hans Christian Holm;M;26;Ugift;Skaarup, Svendborg Amt;avlsforvalter
Bemærkninger til navnetGlorup er nævnt første gang i 1390 i formen Glothorp. Forleddet er sandsynligvis mandsnavnet glda. Gloi. Efterleddet er torp, der betyder udflytterbebyggelse.Ejerrække1390 Poul Nielsen
fra 1400-tallets midte til 1661 fam. Walkendorff
1661 H. Pogwisch
1661 H. Ahlefeldt
1711 C.S. v. Plessen
1754 F.C.O. Wedel Jarlsberg
1757 H. Riegelsen
1762 A.G. Moltke
1985 Alice Rosenkranz
Fælles ejer med nabogårdene Anhof 1532-1916, Mullerup 1815-82 og Rygård 1765-
Under stamhuset Moltkenborg 1793-1916Litteratur
Glorup
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Glorup
Litografi. Herregården Glorup
Litografi. Herregården Glorup
Haven ved Hovedgården Glorup
Fredet bygning: Glorup, templet i haven. Glorupvej 34.
Udkast af H.C. Andersen til udsmykningen i festteltet ved Glorup i anledning af soldaternes hjemkomst fra treårs-krigen. Festen blev afholdt 7. juli 1851, og H.C. Andersen var festarrangør.
Skitse af H.C. Andersen af udsmykning til festen på Glorup den 7. juli 1851.