Historisk Atlas - Glavendrup Mindelund

Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Glavendrup Mindelund
Intro
Kendt siden 1794. Indskriften er den længste, der kendes fra Danmark. Stenen står antagelig mere eller mindre på sin oprindelige plads, hvor den indgår i en skibssætning. Sb.nr.: 080507-13 Inskription’’Ragnhild satte denne sten efter Alle den blege, viernes gode, hirdens højværdige thegn. Alle sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin husbond, men Sote ristede disse runer efter sin herre. Thor vie disse runer. Til en ræde vorde den som øver vold mode denne sten eller slæber den bort til minde over en anden’’

Fortidsmindet
Glavendrup MindelundDen danske runesten med den længste indskrift er fynsk og står i en mindelund ved Glavendrup; de 206 runer fortæller at: ’’Ragnhild satte denne sten efter Alle den blege, viernes gode, hirdens højværdige thegn. Alle sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin husbond, men Sote ristede disse runer efter sin herre. Thor vie disse runer. Til en ræde vorde den, som øver vold mod denne sten eller slæber den bort til minde over en anden.’’ Sådan står der at læse på Glavendrupstenen, der i dag indgår i en romantisk mindelund beliggende en lille km nord for den navngivende landsby. Grusgravning og stentagningRomantisk, pænt og nydeligt har der nu ikke altid været på stedet. Udgravninger i 1958 i forbindelse med den seneste af flere restaureringer afslørede, at høvdingen Alle sandsynligvis ikke er begravet på stedet. Ved samme lejlighed dokumenteredes tillige de omfattende ødelæggelser som monumentet igennem årene har været udsat for. Det gælder især grusgravning og stentagning, for her ganske som så mange andre steder har oldtidens grave måtte fungere som stenbrud i forbindelse med senere bygge- og vejprojekter. I 1806 ved vi fra en brevveksling mellem den fynske godsejer, læge og historieinteresserede oldsagssamler L. S. Vedel Simonsen og sprogforskeren Rasmus Rask at runestenen lå i en grusgrav på stedet. RestaureringFørst et halvt århundrede senere - i 1864 - blev stenen placeret på en kunstigt anlagt høj, hvor den fik lov til at stå indtil 1892. Da tog Nationalmuseet fat på en restaurering af anlægget, der bl.a. medførte en placering af Glavendrupstenen på en til lejligheden etableret høj uden for den skibssætning, der er en væsentlig del af gravmonumentet. Dele af skibssætningen, der i sin oprindelige udformning har været 60 m lang og 12 m bred på midten, blev rekonstrueret skævt og slet ikke i overensstemmelse med den strenge geometri, der oprindelig har været en meget væsentlig del af dette monuments signalværdi. Runesten og skib hører sammen - ganske som det kendes i en mere ydmyg udgave ved Klebæk Høje nord for Vejen i Jylland - og på denne vis kan man godt sige at vi her har at gøre med en af de få sten, der står på sin oprindelige plads. Men skal ret være ret, så burde Glavendrupstenen flyttes en lille halv snes meter mod vest til dér, hvor skibets stævn oprindelig har været. Runestenens indskriftIndskriften er med sine 110 runer og halve hundrede ord som nævnt den længste vi har herhjemme, men den historiske kildeværdi er nu noget begrænset. Først og fremmest får vi dog kendskab til - og sat navn på - en af vikingetidens markante personer, nemlig den frie høvding (thegn) og præst (gode) Alle. Ragnhild kan være den samme kvinde som man møder på en runesten ved Tryggevælde på Østsjælland (nu i Runehallen på Nationalmuseet), hvor også en Sote - samme Sote? - har ført hammer og mejsel. Er Ragnhild en og samme person nævnt de to steder, så har hun ikke blot haft en fremtrædende rolle i den sene vikingetids samfund, men altså også være gift et par gange, for Tryggevældestenen er nemlig sat til minde om en herre ved navn Gunulv. SkibssætningenSkibsformede stensætninger i forbindelse med grave kendes i oldtiden allerede fra bronzealderen, men det er i den sene jernalder og vikingetid at de bliver almindelige. Og formålet? Ja, vi ved det jo ikke med sikkerhed, men mon ikke det har noget at gøre et - i overført og abstrakt betydning - fartøj, der skulle føre den døde fra de levendes til de dødes rige. Det er i hvert fald den tolkning, der oftest bliver foreslået. Glavendrup MindelundPå bagsiden af runestenen er indhugget godt et dusin skåltegn. I sit værk ’’De Danske Runemindesmærker’’, 1899-1901 konkluderer L.F.A. Wimmer på s. 378 i forbindelse med indskriften på stenens bagside, at runeristeren ved påbegyndelsen af den første linje er begyndt: ’’- lidt højere oppe på stenen end de øvrige, uden tvivl af hensyn til den store skålformede fordybning lige foran (runetegn). Lignende fordybninger findes, som afbildningen viser, enkelte andre steder på denne side af stenen, og at de er ældre end indskriften, fremgår deraf, at runerne ofte er huggede igennem dem.’’ I dag ligger såvel runesten som skibssætning i sikker havn, for ikke blot er monumentet fredet, det indgår også som en væsentlig del af selve Glavendrup mindelund, der siden 1906 er ejet af foreningen ’’Glavendrup-Stenen’’. Selskab har oldtidsmonumentet også fået i form af mindesten for markante personer og danmarkshistoriske begivenheder - ganske som det sig hør og bør for en mindelund.

Stereofoto. Runestenen, Glavendrup

Tegning af Glavendrupstenen med skåltegn, fra De Danske Runemindesmærker af L.F.A. Wimmer (1899-1901)

Skibssætningen i Glavendrup Mindelund. Fra bogen Fynske Fortidsminder-fantasiens trædesten, side 38. Sb.080507-13.

Udklip fra Illustreret Tidende. Runestenen og skibssætningen i Glavendrup.

Runestenen i Glavendrup skibssætningen

Runesten i Glavendrup