Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Glamsbjerg
Intro
Glamsbjerg er nævnt første gang 1368 i formen Gliimszbieriig. Forleddet er nok gløm, som betyder støjende munterhed, glæde. Efterleddet er ’-bjerg’, der var det almindelige ord for en naturlig, større, relativ stejl bakke med fald til alle side.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende I 1688 havde Glamsbjerg et opdyrket areal på 343 tdr. land. Byen havde da tovangsbrug og takseredes i 1684 til 56 tdr. htk. mod 63 tdr i 1844. I 1806 beskrives jorden som sandet og stenfyldt. Sydligst i ejerlavet kendes fra 1500-tallet Glamsbjerg Mølle (-gård). Af det oprindelige ejerlav er mod øst udskilt torpen Kalkerup, der i 1500-tallet medgik til oprettelsen af Søholm gods (af Kalkerup og 2 gårde i Køng Søbo). Glamsbjerg stjerneudskiftedes i 1799, og siden er de fleste gårde udflyttet eller nedlagt. Godsejere og selvejere I 1368 testamenterede Niels Tusen Dærup godset herunder bl.a. 2 gårde i G. til Skt. Knuds Kloster. Odensebispen var i 1520 i besiddelse af 3 gårde i byen foruden en gård i Kalkerup og 2 gårde i Køng Søbo. Dette gods afhændedes fra kronen umiddelbart efter reformationen og brugtes til opbygning af Søholm hovedgård (o. 1570). I skattemandtallet fra år 1600 mangler derfor 2-3 ugedagstjenergårde til Søholm. I 1664 ejede Søholm 3 gårde og 1 hus i G. Kronen afstod 1 gård i G. i 1562 ved mageskifte med Vedtoftegård (Brahesholm). Under kronlenet Hagenskov hørte herefter i 1583 kun en selvejer. I 1664 var kronens andel (incl. møllegården til Odense Hospital) 4 gårde og 2 huse. Blandt de øvrige adelsbesiddelser kan nævnes at Hesselagergård i 1548 besad 2 egaliserede gårde i byen. Inden 1770 havde Søholm (-Krengerup) samlet møllen 8 gårde og 2 hartkornshuse i byen. I 1806 bestod den af 11 fæstegårde og 15 huse med jord. Endnu i 1844 lå byen samlet under Søholm-Krengerup, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1600 til 1844 10-12 og steg herefter til 14 inden 1903. Hus og befolkningstallet eksploderede i det 19. årh.s anden halvdel i forbindelse med Glamsbjergs overgang til stationsby og bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes i forbindelse med en beskeden gårdvækst fra 1688 til 1774. Glamsbjerg fik en filialkirke i 1911-12.

Areal
Dyrket areal 1688. 343 td. land

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning


Postkort. Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Tilhører Erling Lykke.


Glamsbjerg Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort. Glamsbjerg Kirke. Tilhører Erling Lykke.


Postkort. Glamsbjerg Friluftsbad. Tilhører Erling Lykke.