Gl. Estrup Møllegaard
Intro
Første gang, møllen nævnes er i 1616, hvor Eske Brock fra herregården Gl. Estrup, køber møllen af Truid Bryske. Møllen, bliver bygget/renoveret i år 1531. Der har været 2 møller, en grynmøllen og en stampemøllen. Møllen kørte sidste gang i 1920, derefter blev bygningen brugt til opbevaring af korn.
''Søren Preben Bornerup skriver i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift 2016 om Gl. Estrup Møllegaard:''
De ældste beviser, jeg har fundet på beboelse på Gl. Estrup Møllegaard, er ca. 4500 år gamle.
Jeg har en lille samling af økser m.v. helt tilbage fra ca. 2500 f. kr., altså Stenalderen. Fundene er fra det, vi i dag kalder Overmarken. Ved siden af har min gamle nabo fundet en meget flot flintekniv – formodentlig fra Yngre Stenalder.
Den tidlige Middelalder eller sen Vikingetid
Den egeplanke, som er anbragt syd for møllebygningen, er en gammel broplanke. Nationalmuseets datering i 2001 siger, at de yngste årringe dateres til år 1134. Jeg har fundet andre rester, der viser, at der har været en bro over Allingåen, der hvor Stemmedammen er i dag. Herudover har jeg fundet nogle af de store pæle, brostolperne formodentlig.
Vandet fra Allingåen blev stemmet op mod den store træbro ved Åhuset. Herregården ejede jo al jorden syd for og når møllesæsonen var forbi – typisk i mats måned – blev den jord og de grene/træer, der var brugt som stemmemateriale fjernet og åen fik sit gamle gennemløb.
Møllen kørte sidste gang i år 1919/1920, derefter blev møllebygningen ændret til opbevaringsrum for korn i sække.
Der blev fisket rigtig meget i åen. Der er skrevet mange ansættelsesaftaler, hvori der står, at ål og laks ikke må serveres mere end fem gange om ugen.
Møllen blev normalt udlejet af godset til en forpagter. Nogle af disse forpagtere er blevet særdeles velhavende. En del af forpagtningsaftalen var at levering af ål, fanget i Stemmedammen. Der findes utroligt meget materialet om møllen – eksempelvis forpagtningsaftaler og kontrakter om istandsættelse af møllen m.v.
Møllegården fik sit navn engang i 1600-tallet. En stor del af godset blev drevet fra møllegården. De store enge ud mod Øster Alling og Vester Alling var meget velegnet til kreaturer, og i mange hundrede år fik godset sin mælk og ost fra Gl. Estrup Møllegaard.
Den sydlige ende af stuehuset brændte delvis ned i 1835 og blev genopbygget samme år af genbrugsmaterialer fra herregården – derfor de to mindeplader på sydvestsiden, lige over indgangsdøren.
I henhold til lensafløsningsloven overgik stamhuset Gl. Estrup i 1921 til fri ejendom, og efter grev Christian Skeels død i 1926 blev herregårdens bygninger og indbo, de tilhørende gårde samt møllegården solgt.
Der har i mange år boet to forvaltere på Gl. Estrup Møllegaard. Hver havde sit område at passe. På 1. salen ses endnu de 2 døre, hvorfra de mange spand heste blev fordelt. Først ca. år 1875 blev en del af kvægbruget flyttet over på godset, og de store, flotte avlsbygninger kom til.
De to lange bygninger, jagtstuen og garagen, har tidligere været brugt til folkehold – mændene boede der, og senere gik der får i jagtstuen. Pigerne boede i nogle yderst små rum i hovedbygningen ved siden af køkkenet.
Pigerne lavede ost, malkede, lavede mad til det store folkehold og hjalp også til på marken i høsten.
Da møllegården blev solgt fra godset i 1926, var der ca. 150 ha. I 2006 er der lige godt 200 ha. Det tilkøbte er primært skov.
'''Søren Preben Bornerup, ejer af Gl. Estrup Møllegard 1984-2007,
skrev ovenstående i 2006 som en del af et større salgsprospekt på bind. Salgsprospektet kan ses på Sønderhald Egnsarkiv.
'''
I 2007 solgte Søren Preben Bornerup Gl. Estrup Møllegaard til Kaj Dahl Andersen, Gl. Estrup Gartneri.
Gl. Estrup Gartneri er et aktieselskab, grundlagt i 1985 med Knud Dahl Andersen som hovedaktionær.
Gartneri dyrker cirka 100 hektar med grøntsager. I højsæsonen er der cirka 100 i beskæftigelse og i lavsæsonen cirka 30.
Hovedprodukterne er snacks-gulerødder, porrer og forårsløg.
Gartneriet har aftale med Coop om levering til Coops mange butikker i Danmark.