Gjedsergård herregård


Gjedsergårds hovedbygning set fra gårdspladsen


Hovedbygningen på Gjedsergård set fra indkørslen.

Intro

Gjedsergårds historie er relativ ny. Ved krongodssalget i 1766 blev gården oprettet under navnet Stavrebygård, der kort efter blev udskiftet med det historiske navn Gjedsergård. Trods navnfald har den nuværende Gjedsergård dog ikke har noget med kongsgården ved Gedser af samme navn at gør.

Fredning

Gjedsergård
Gedsergård 1-2
4874 Gedser

Hovedbygning (1767, tilbygningerne ca. 1800), kavalerfløjen (1767) samt brolægningen heromkring

Fredet i 1959, udvidet i 1995

BBR-nummer: 376-27638-1 - hovedbygning
BBR-nummer: 376-27638-2 - kavalerfløj (tolænget)


Oprindelse

Hovedgården Gjedsergård opstod ved salget af det falsterske krongods i 1766, hvor hovedgård nr. 5 bestående af jorder fra bl.a. Stavreby samt et større skovområde, Lindeskoven, ved Nykøbing F. blev udbudt på auktion under navnet Stavrebygård. Ejendommen blev erhvervet af Gustav Frederik greve Holck-Winterfeldt (1733-76) fra friherreskabet Vintersborg på Lolland, der i årene efter rejste det symmetriske anlæg på Gjedsergård, som godset kort efter blev døbt.


Det tidligste anlæg

Ankomstalléen, hovedbygningen – der i 1768 omtales som en 38 alen lang og 15 alen dyb forpagterbolig opført i mur og bindingsværk og indrettet i stueplan med en sal på fem fag og stuer – den parallelt beliggende kavalerfløj, som gennem tiden har rummet flere funktioner fra gæsteværelser til forvalterbolig, samt haveanlæggets allé mod vest stammer fra tiden under Holck-Wintersfeldt. I perioden rejstes yderligere en række symmetrisk placerede avlsbygninger – bl.a. en kostald i grundmur med stråtag. Nord for kavalerbygningen placeredes yderligere en række udlænger. Anlæggets symmetriske opbygning og åbne karakter med hovedbygning og forvalterbolig placeret overfor hinanden kendes fra andre samtidige anlæg etableret efter krongodsets salg i 1760’erne. Formen genfindes endnu på Klintholm på Møen og i let ombygget form på Vennerslund. Hvorvidt typen er anlagt med henblik på en senere opført hovedbygning i aksen eller fra starten er tænkt som en åben karakter er uvist.


Johan Christian Friis

I 1773 solgte Holck-Winterfeldt Gjedsergård til Skelbypræsten Niels Frederiksen Amager (1722-81), efter at have frasolgt en del af bøndergodset. I 1784 blev gården erhvervet af stedets tidligere forvalter, Jacob Meltzing (-1789) og kammerråd Johan Christian Friis (ca. 1747-1822), hvoraf sidstnævnte blev eneejer i 1789. Under Friis blev en skibsbro med pakhus anlagt vest for Gjedsergård ligesom to forpagtergårde, Friisenfeldt og Nøjsomhed, kom til med henblik på en bedre udnyttelse af fæstebøndernes hoveri. Den femkantede karnapudbygning mod nord og gavlkvisten på sydsiden, samt den østlige ende – hvis vinduer ikke følger bygningens eksisterende vinduestakst – er formentlig etapevis kommet til under Friis’ ejerskab i slutningen af 1700-tallet, hvor gården gennemgik en omfattende restaurering og hvor det fra Folketællingerne vides, at Friis beboede stedet.


Edward Tesdorpf

Gjedsergård blev i 1847 erhvervet af Edward Tesdorpf (1817-89) der indledte et større om- og udbygning af gården med fokus på mejeridrift. Tesdorpf erstattede den oprindelige avlsgård med en række nye avlsbygninger nordvest for kavalerfløjen, der ligeledes blev udvidet med en nordvendt sidefløj. Avlsbygningerne, bl.a. hestestald (1868) og kostald (1870), blev rejst i gule mursten og fik de karakteristiske buede valmgavle, der kendetegner Tesdorpfs bygninger, og som ligeledes går igen i de to symmetrisk placerede funktionærhuse ved indkørselen, der efter Tesdorpfs død blev rejst i 1902. Avlsgården er løbende blevet fornyet efter en række brande.


Nyere tid

Hovedbygningen stod ubeboet i længere perioder under Tesdorpf som det var tilfældet med de efterfølgende ejere. Først efter Agnes Agnete Tesdorpf (1870-1955) i 1937 solgte Gjedsergård til sønnen Axel Valdemar Tesdorpf (1812-1963) blev hovedbygningen igen fast beboet. I 1943 – 1944 blev bygningen restaureret af arkitekt Carl Emil Dam (1883-1972).


Ejerrække

Oprettet ved krongodssalget i 1766 - hovedgård nr. 5 udbudt.
1766-1773 Gustav Frederik greve Holck-Winterfeldt (1733-1776)
Gift første gang 1760 med Frederikke Elisabeth von der Lühe (1735-1762)
Gift anden gang 1763 med Sophie Louise komtesse Ahlefeldt (1736-1793)
Ved salg til:

1773-1781 Niels Frederiksen Amager (1722-1781)
Ugift
Ved arv til:
1781-1784 Dødsboet efter Niels Frederiksen Amager (1722-1781)
Ved salg til:
1784-1789 Jakob Melsing (-1789) og tidligere forvalter på Christianssæde Johan Christian Friis (ca. 1747-1822)
Ved overdragelse til:
1789-1811 Johan Christian Friis (ca. 1747-1822)
Gift første gang med Frederikke Birgitte Aagaard (-)
Gift anden gang med Elisabeth Marie Aagaard (1754-1848)
Ved salg til sønnen:
1811-1845 Christian Frederik Friis (1783-1845)
Gift med Catharine Olufsen (-)
Ved arv til:

1845-1847 Enken Carharine Friis, f. Olufsen
Ved salg til:
1847-1889 Edward Tesdorpf (1817-1889)
Gift med Mary Büsch (1820-1875)
Ved arv til sønnen:
1889-1929 Adolph Valdemar Tesdorpf (1859-1929)
Gift med Agnete Brun (1870-1948)
Ved arv til:
1929-1940 Enken Agnete Tesdorpf, f. Brun (1870-1948)
Ved salg til sønnen:
1940-1964 Axel Valdemar Tesdorpf (1912-1963)
Gift 1942 med Jessie Emily Hansen Bernhoft (1921-)
Hun gift anden gang 1964 med Geoffrey Hugh Malcolm (1921-)
Ved arv til datter:
1964-2006 Ida Merete Emmy Tesdorpf (1946-2006)
Gift 1968 med Ivar Mogens Unsgaard (1942-)
Ved arv til sønnen:
2002- Iver Alex Tesdorpf Unsgaard (1973-)