Gjeddesdal gods
Gjeddesdal 1805. Hovedgården med ladegård, mølle, have og park
Gjeddesdal gods. Gjeddesdals, der er Greves eneste gods, har haft stor betydning for egnen og for dansk mejeribrug
Danmarks første vandmejeri. Denne bygning blev bygget til Danmarks første vandmejeri på Gjeddesdal gods i 1868.
Intro
I 1676 blev Greveegnens eneste gods anerkendt som adelig sædegård. I årene forinden havde storgodsejer Holger Vind opkøbt bondegårde omkring de jorde, han i forvejen havde erhvervet til gården Pårup...
I 1676 blev Greveegnens eneste gods anerkendt som adelig sædegård. I årene forinden havde storgodsejer Holger Vind opkøbt bondegårde omkring de jorde, han i forvejen havde erhvervet til gården Pårup. I 1672 byggede han en ny hovedgård, som han navngav Gjeddesdal efter sin kone Margrethe Gjedde, datter af rigsadmiral Ove Gjedde. Greve Hospital, som i dag står på Frilandsmuseet, blev opført i 1710 af midler testamenteret af Margrethe. I dag fremstår Gjeddesdals hovedbygning i nederlandsk renæssance. Den blev genopbygget i 1918 efter en brand nytårsnat året før.
''Arvelig nytænkning''
I 1822 overtog Valentiner-slægten godset. Heinrich Valentiner blev kendt for at etablere Danmarks første mejeri i 1829. Hans søn Adolph Valentiner var den første, der merglede og gennemdrænede sine jorde med teglrør i 1848 og derved øgede udbyttet væsentligt. Han fremlagde sine produktionsregnskaber til offentlig skue som en af de første og var med til at starte Tune Landboskole. Allerede i 1864 opfordrede han egnens bønder til at slå sig sammen i fællesmejerier. Tredje generation af Valetiner-slægten, Heinrich Nicolai Valentiner, var initiativtager til Danmarks første vandmejeri i 1868. På godsets matrikel står en lille bygning tilbage fra dette vandmejeri. Også verdens første mælkecentrifuge kørte på Gjeddesdal Gods - i 1876.