Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
GislevIntroGislev er nævnt første gang 1231 i formen Gysæl. Navnet er sandsynligvis en form af navneordet gisæl, der betyder fremspring, odde. Dette kan hentyde til Gislevs beliggenhed på randen af en højderyg, der skyder sig ind i lavt terræn.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 1.629 ha store ejerlav, der rummer dobbeltbyen Gislev, Gislev-Holme var i 1682 39% opdyrket. De to byer havde da trevangsbrug og dyrkningsfællesskab. Gislev vurderedes i 1684 til 122 tdr. htk. Ejerlavet rummer en god del skov, og Gislevs andel takseredes i 1664 til 47 svins olden. I 1551 slog et tingsvidne fast, at præsten i Gislev havde ret til lige så meget græsning som den bedste fæstegård i Gislev og Holme på alfælleden udi Kongehaven og Hestehaven.
Dobbeltbyen er koblingsplaceret over et engforløb. Af det oprindeligt meget store ejerlav er senere udskilt torpbebyggelserne Fjellerup, Ravndrup (?), Lamdrup, Derup og Ammendrup. Heraf nedlagdes Derup atter i senmiddelalderen, medens Ammendrup i 1600-tallet lagdes under Lykkesholm. Byen blokudskiftedes fra 1789, og siden er 15 gårde flyttet ud.
Godsejere og selvejere
Byen domineredes i senmiddelalderen af selvejergårde, hvoraf der i 1537 fandtes 12-14. Adelsbesiddelserne var som følge heraf små. Ved det store Løgismose skifte i 1475 fordeltes 2 gårde og 3 småbol i Gislev. Lykkesholm havde omkring 1450 en enkelt gård i byen. I 1664 var kronens andel svunden, medens Lykkesholm nu var i besiddelse af 9 gårde og 3 huse. I 1768 havde Lykkesholm 7 egaliserede gårde samt 15 huse i byen, medens Krumstrup ligeledes havde 7 egaliserede gårde samt 3 huse. Endelig havde Broholm i 1791 3 gårde i byen. Overgangen til selveje skete etapevis og var endnu langt fra afsluttet i 1903.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er stabilt fra 1600-tallet til 1844, men stiger herefter kraftigt i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede højt i 1700-tallet som følge af nabohovedgårdens hoveribehov. I det 19. årh. er hus- og befolkningsvækst særdeles markant og Gislev udvikler sig som bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normalstørrelse. Byen egaliseredes aldrig i sin helhed, men der er dog tale om markante lodsejervise egaliseringer. På Kapelagre sydvest for kirken skal have slået et kapel, hvorved der var en hellig kilde.ArealOmfatter både Gislev og Holme - i () bebyggelsestallene fra de resp. folketællinger. 1.629 ha heraf opdyrket i 1688: 39%.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1789UdskiftningstypeBlokudskiftning uregelmæssige blokke - det nordsyd gående skel i hele ejerlavets udstrækning øst for byerne opstået af den lodsejervise udskiftning.
Parti fra Gislev. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune
Gislev Kirke. Billede fra DIS Danmark
Parti fra Gislev. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune
Parti fra Gislev. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune
Gislev Præstegård. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune
Gislev Kirke. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune