Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gesinge
Intro
Gesinge er nævnt første gang 1454 i formen Gessingh. Navnet er en afledning af fuglenavnget gas, som betyder gås.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 630 ha store ejerlav var i 1684 61% opdyrket. På grund af et kompliceret dyrkningsfællesskab med Hellev og Søby fastlagdes ejerlavsgrænsens imidlertid først ved udskiftningen og opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 ret højt til 155 tdr. htk. på grund af den intensive udnyttelse. I 1844 nedsattes takseringen til 136 tdr. htk. Gesinge stjerneudskiftedes i 1799, og siden er 13 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Byen (på nær et bol, der tilhørte Ringe præsten i 1490) lå i senmiddelalderen under bispelenet Kærstrup, der ved reformationen inddroges under kronen og senere blev til adelsgodset Valdemarslot (stamhuset Tåsinge). Under Kærstrup lå i 1537 9 selvejergårde og 8 fæstegårde. Da kronen afhændede Kærstrup i 1573 medfulgte bl.a. 18 gårde i Gesinge. Efter en godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarsslot. Den bestod i 1767 af 21 gårde og 12 huse. De 14 af gårdene havde et htk. på 5-6 tdr. Endnu i 1903 lå byen samlet under stamhuset. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1600-tallet omkring 20 og steg til 26 i 1903. På grund af den manglende overgang til selveje er hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. beskeden. Gårdene var i 1684 forholdsvis store og bebyggelsen havde et egaliseret præg, omend den aldrig synes egaliseret i sin helhed.

Areal
630 ha heraf opdyrket 1688: 61%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.