Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gerskov
Intro
Gerskov er nævnt første gang 1336 i formen Gerskow. Forleddet er ger, der betyder spyd. Skoven og byen har navn efter det syd for liggende spidse næs, der før inddæmningen var omgivet af vand på tre sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 370 ha. store ejerlav var i 1682 49% opdyrket, byen havde da alm. trevangsbrug. Ejerlavet takseredes (incl. hovedgården) til 72 tdr. htk. i 1688 mod kun 57 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 (127 tdr.) meget højt - formentlig som følge af tilstedeværelsen af en landsbyhovedgård. Byen har til dels et løst opbygget skovbyspræg, og et skovbol Eghoved omtales allerede i 1664. En Gammeltofte vidner formentlig om byens eller måske hovedgårdens tidligere placering. Byen blokudskiftedes i 1796, samtidig udflyttedes en enkelt gård. Arealerne mellem Gerskov og henholdsvis Klintebjerg og Gersø inddæmmedes i 1809 og 1816. Fra 1834 begyndte Klintebjerg at fungere som ladeplads-by. Godsejere og selvejere Gerskov omtales allerede i 1300-tallet. Hovedgården nedlagdes først i 1596, da den udparcelleredes til 4 bøndergårde, som bønder fra den nedlagte landsby Nislev overtog. Gerskov hovedgård synes dog ikke at have været enebesidder i senmiddelalderen, idet Johan Bjørnsen i 1460 erhvervede 2 gårde i Gerskov, medens Skt. Knuds Kloster ca. 1500 mageskiftede 1 gård til Poul Laxmand. Kronen ejede i 1537 en enkelt gård. I 1664 tilhørte hele byen - på nær et lille bol - imidlertid Gerskov godset, der altså opløstes kort tid herefter. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste under Nislevgård og Østrupgård, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Foruden hovedgården var der i perioden 1511 til 1688 8-9 gårde i byen. Det høje 1664 tal skyldes 4 småbol på 1-2 tdr. htk., der i 1688 regnes som huse. Disse småbol er netop karakteristiske for kystzonen. Frem til 1774 stiger gårdtallet som følge af hovedgårdens udparcellering. Hustallet i byen er ret højt allerede i 1600-tallet, men stiger eksplosivt i det 19. årh.s anden halvdel i forbindelse med ladeplads-havnebyen Klintebjergs anlæggelse. Gårdstørrelsen var i 1688 ret lav. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden.

Areal
370 ha heraf opdyrket 1682: 49%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke.


Gerskov Kirke. Billede fra DIS Danmark