Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gelsted Tårup
Intro
Gelsted Tårup er nævnt første gang 1447 i formen Gælstadh thorp. Torp betyder udflytterbebyggelse. Gelsted henviser til den nærliggende adelby Gelsted.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 509 ha. store ejerlav var i 1682 53% opdyrket. Byen havde da et ret ekstensivt tovangsbrug med en lille tredie mark, der brugtes årligt, således som det er typisk for herredet. Byen takseredes i 1684 til 83 tdr. htk. mod 92 tdr. i 1844. I 1806 berømmedes gårdmand Jacob Pedersen i byen for på en udtørret mose at have plantet 24.000 stk. vidjer på 1½ tdr. land. Gelsted Tarup er som navnet angiver en torp - udflytterby fra Gelsted. Der er dog nærmest tale om en ejerlavsdeling. Muligvis er de to bytomter blevet regulerede i forbindelse hermed. Gelsted Tårup blokudskiftedes i 1780, og siden er 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1447 opkøbte Eggert Frille 1 gård i Gelsted Tårup. Den optræder i 1504 på skiftet efter dennes datter. Samtidig ejede Jørgen Då til Enggård (Gyldensteen) 1 gård, medens der til Iversnæs (Wedellsborg) lå 2 gårde, der ved det store arveskifte i 1520 fulgte Kærsgård delen. Dalum Kloster besad i 1533 2 gårde, medens kronlenet Hindsgavl (i 1586) havde 4 fæstegårde. Fordelingen mellem kron- (og kloster-) gods og adelsgods er endnu uændret i 1664, hvor Kærsgård dominerer blandt adelen med 3 gårde. Efter krongodsets frasalg samledes inden 1773 11 gårde under Søndergårde, og dette godskompleks var intakt endnu i 1844, men overgangen til selveje var afsluttet inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stabilt fra 1606 til 1844. Blandt gårdene fandtes i 1664 2 småenheder 'smørbol' på 2-3 tdr. htk. Frem til 1903 stiger gårdtallet med en enkelt enhed. Som følge af den sene overgang til selveje er hustallets ekspansion frem til 1844 særdeles beskeden, men herefter sætter en drastisk ekspansion ind, hvilket ligeledes afspejles i befolkningstallet. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Søndergårdens 11 gårde var i 1773 egaliseret i 2 klasser (4 og 7 tdr. htk.), men i forbindelse med udskiftningen egaliseredes gårdene på ny på et niveau.

Areal
509 ha heraf opdyrket 1688: 53%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1780

Udskiftningstype
Blokudskiftning større el. mindre uregelmæssige blokke rundt om i bymarken.