Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gelsted
Intro
Gelsted er nævnt første gang 1380 i formen Gelsted. Forleddet er navneordet gél, som betyder kløft. Efterleddet er ’-sted’, der enten betyder grund for bebyggelse, areal eller eng.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 383 ha. store ejerlav var i 1682 57% opdyrket. Byen havde da et ret ekstensivt 2-vangsbrug (med en mindre mark der brugtes årligt) og takseredes ret lavt til 62 tdr. htk. mod 87 tdr. i 1844. Fra det oprindeligt meget store ejerlav er siden udskilt Hønnerup og Gelsted Tarup. Et Gammelby-skifte på den nuværende stationsbygrund vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Byen blokudskiftedes i 1778, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1500 ejede Iversnæs (Wedellsborg), Enggård (Gyldensteen) og Ermegård Frillesdatter i alt 4 gårde i byen. Kronen havde (i 1586) 3 kronfæstere i byen, hvortil kom præstegården og 1 kirke-gård. Endnu i 1664 var denne godsfordeling stort set uændret. Blandt adelen dominerede Kærsgård med 2 gårde Efter krongodsets frasalg samlede størsteparten af byen under Søndergårde, hvorunder den endnu lå i 1844. Inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uændret fra 1606 til 1787 og stiger kun svagt i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallets vækst frem til 1844 er særdeles beskeden formentlig i forbindelse med den sene overgang til selveje. Fra 1844 til 1903 udvikler Gelsted sig til bymæssig bebyggelse som stationsby. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen synes ikke egaliseret i nyere tid. Der foretoges dog en lodsejervis egalisering ved udskiftningen.

Areal
383 ha heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1778

Udskiftningstype
Blokudskiftning større uregelmæssige blokke - skov og mose delt i mindre lodder.


Fotografi af museumsgenstand. Tegning, Gelsted Kirke


Gelsted Kirke. Billede fra DIS Danmark