Gavnø


Gavnø set fra vandet.


Billedet fra Gavnø Slot.

Intro

Gavnø blev første gang nævnt i 1205 i Valdemar d. II’s privilegium for Sct. Peders Kloster. I begyndelsen af 1400-tallet lå der et kloster for adelige jomfruer. I dag er Gavnø én af Danmarks største kulturskatte.

Historie

Gavnø blev første gang nævnt i 1205 i Valdemar d. II’s privilegium for Sct. Peders Kloster.

I 1231 blev Gavnø nævnt som dels kongens og dels Sct. Peders kloster i Næstveds (Skovkloster) ejendom. Under Christoffer II var borgen i besiddelse af holstenerne.

I Valdemar Atterdags tid kom stedet igen på danske hænder, hvor det blev ejet af Hans Lykke.

I 1402 stiftede Erik af Pommern på Margrethe I’s initiativ et nonnekloster til Sct. Agnes ære.
Klostret hørte til dominikanerordenen, og de første nonner blev overflyttet fra Sankt Agneskloster i Roskilde.

Ved reformationen blev klostret ikke nedlagt med det samme, men fungerede indtil nonnerne efterhånden døde ud.

I 1583 var Gavnøs nye ejer Hans Johansen Lindenov. Gården blev i dennes slagt ca. 100 år. I hans tid som ejer blev der fortaget store ombygninger på nordfløjen.

I 1663 overtog Niels Trolle Gavnø, dog kun 52 gårde og 21 huse dvs. at ¼ af Gavnøs bøndergods lå øde.

I 1682 ejede Knud Thott Gavnø. Han forøgede ejendommes tilliggende med to mindre hovedgårde, 59 bøndergårde, et par møller og skov. Under hans besiddelse blev hele øen lagt under hovedgården. Efter hans død havde Gavnø forskellige ejere.

I 1755 overtog Otto Tagesen Thott gården. I hans tid som ejer blev hovedbygningen ombyggede og forhøjet med en tredje etage. Han havde stor interesse for kunst og købte malerier i ind- og udlandet. Dermed fik Gavnø en stor del af malerisamling.

Baroniet Gavnø blev oprettet i 1809.

I 1889 brændte avlsgården. Komplekset, som var bygget nord for hovedbygningen, blev nu flyttet et stykke sydvest for hovedbygningen.

I årene 1952-62 blev bygningerne restaureret og moderniseret.

Den 20. juni 1960 overladte ejer Axel Reedtz-Thott Gavnø slot og omgivende park samt den væsentlige del af det historiske indbo til en selvejende institution: Gavnø Fonden.

I fundatsen for Gavnø Fonden blev sikret, at familien havde ret til at bo i en mindre lejlighed i hovedbygningens midterfløj. Godsets administration rykkede ind i sydfløjen. Desuden blev haven, slotkapellet og hele øverste etagen af Gavnø Slot åbnet for publikum mod betaling.

I dag er slottet beboet af Hofjægermester, Otto baron Reedtz-Thott og Hofjægermesterinde, advokat Helle baronesse Reedtz-Thott. Dog har offentligheden afgang til dele af slottet.


Klostret

Gavnøs gamle hovedbygning blev ombygget til et kloster. Klostret blev i 1402 stiftet af Erik af Pommern på Margrethe I’s initiativ til Sct. Agnes ære. Nonneklostret hørte til dominikanerordenen og var beregnet for jomfruer af stand.

Dronning Margrethe besøgte mange gange sin stiftelse og om kong Erik af Pommern ved man, at han har besøgt klostret i 1431.

Man mener at klostret havde mere end 12 nonner. Der er desværre ingen oplysninger om nonnerne. Det eneste bevarede navn af klosters nonner er Birgitte Krumpen. I 1461 søgte hun paven om igen at blive ligestillet med de andre nonner, da hun har for seks år siden havde fået et barn med en lægmand.

Ved reformationen blev klostret lagt under kronen. Nonnerne fik dog lov til at blive boende. Klostret fungerede indtil den sidste nonne var død.

Klostrets bygninger ligger samme sted som den nuværende hovedbygning. Klostret var formentlig opført som en firefløjet bygning. I det nuværende murværk er der stadigvæk rester af de oprindelige bygninger. Det nuværende kapel rummede klostrets kirke.


Otto Thotts malerisamling og bibliotek

Otto Thott, som ejede Gavnø fra 1737-1785, var meget interesseret i kunst. Han købte temmelig mange malerier i ind- og udlandet, hvoraf en stor del af endnu findes på Gavnø.

Han elskede portrætmalier og havde også en stor interessere i sin slægt og dens historie. Han erhvervede alle billeder af sine slægtninge og af de familier, hvortil de var knyttede. Hvis han ikke kunne skaffe originalportrætterne, så lod han kopiere dem af unge kunstnere fx Per Krafft,
C. A. Lorentzen og Løffler. Han ladte også udføre rene fantasibilleder.

Hans malerisamling omfattede også billeder af berømte danske, franske statsmænd, kunstnere og hoffets skønne kvinder m.m.

En anden af sine lidenskaber var bøger. Før han blev 25 år var han i besiddelse af et bibliotek på 18.000 bind. Ved Københavns brand i 1728 mistede han alle sine bøger. Efter branden havde han dog ikke holdt op med at samle bøger.

Han efterladte et af de største biblioteker, som nogensinde har været her i landet. Biblioteket omfattede rige samlinger af manuskripter og bøger fra tiden kort efter bogtrykkerkunstens opfindelse.