Gavlhuset (Tønder)


Gavlhuset i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Torvet i Tønder med det gamle rådhus og gavlhuset. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Gavlhuset er opført o.1560 og dermed Tønders ældste hus. I dag er her café.

Gavlhuset

Gavlhuset er Tønders ældste borgerhus. Det menes at være opført for byens kalenderbroderskab i ca. 1520, men bygningsstilen peger mere i retning af omkring ca. 1560. Det er opført i en blanding af sengotik og tidlig renæssancestil, og har ikke forandret sig nævneværdigt siden opførelsen.

I 1778 blev bygningen overtaget af bager og oldermand for bagerlavet Momme Detlef Jensen. Han indrettede et bageri, konditori og et udskænkningssted i bygningen. I 1837 blev bageriet overtaget af Martin Petersen, og han og hans slægt drev bageriet og ”Klostercafeen” helt indtil 1985.

I 1925 gennemgik bygningen en restaurering, og da blev de gamle oprindelige gavlblændingerne frilagt og der opførtes en ny karnap. Endnu en restaurering ved H. H. Engqvist skete i 1949. I 1985 blev caféen lukket, men er nu igen blevet genåbnet med nye ejere.

Litteratur:
Hans Bachmann m.fl.: Tønders gamle kroer og gæstgiverier, Tønder 1995.