Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gauerslundgård
Intro
Gauerslundgård er i Gauerslund ejerlav gård nr. 7, matr. nr.12. Har muligvis oprindelig været beliggende, hvor Gammelgård nu ligger. Gård nr. 7 er nu delt op på følgende: Gauerslundgård, Højgård (nedrevet) og Fælleshåb

Gårdens historie
Gård nr. 7 er nu fordelt på følgende matrikler: Gauerslundgård, matr. nr. 12. KROGBUSKEVEJ 144. Gammelgård, matr.nr. 16. HJULGYDEN 10. Højgård, nu nedrevet. Fælleshåb, (se gård nr. 13). FÆLLESHÅBVEJ 15. I 1634 er Søren Andersen Hviid gårdens fæster, og han er der til engang mellem 1653 og 1664, da Iffuer Jørgensen (Hviid) har overtaget. Han blev gift ca. 1665 med forgængerens datter, Else Sørensdatter Hviid, født ca. 1635. Her som så mange andre steder sker der det, at folk, der flytter ind på gården (som ægtefælle, ny fæster, eller andet) antager en tidligere ejers/ fæsters navn, i dette tilfælde Hviid. Mange af efterfølgerne tager dette navn. Iffuer Jørgensen Hviid er også på gården, da 1688-matriklen kommer. Han døde 1691, og Else giftede sig med Niels Jensen Tolstrup, der nu havde gården til 1703, da Elses to sønner af første ægteskab, Anders og Peder, deler gården mellem sig, så de hver får et hartkorn på 2 td. 4 skp. og 1 fdk. Anders Iversen Hviid var født ca. 1680 og giftede sig ca. 1708 med Sidsel Simonsdatter fra gård nr. 14 i Gauerslund. Da hun døde i 1716, giftede han sig med Karen Nielsdatter Raun fra gård nr. 2. Han døde i 1729, og Thomas Sørensen fra Andkær (født 1702) overtager fæstet ved at ægte enken. Hun døde i august 1748, og ca. 1755 flytter Thomas til Brejning, hvor han sammen med sin nye kone overtager gård nr. 4, Brejninggård. Fæstet i Gauerslund blev overtaget af Søren Nielsen (født 1730 i Gauerslund), gift i juni 1757 med den et par år ældre Dorothea Hansdatter. Hun døde 13. april 1763, og Søren giftede sig den 3. august samme år med Gjertrud Pedersdatter fra Brejning Mølle, født 1729. Den gamle Thomas Hviid døde i 1777, men da havde Søren Nielsen (vel sagtens i 1767-68) købt gården til selveje, og han har nok haft mange penge, for han foretager mange jordopkøb, ligesom han sælger/ nedbryder sine bygninger og bygger nyt. Ved taksationen i 1784 er der 4 længer med 57 fag, deraf 15 fag stuehus af brændte sten. Desuden er der 5 fag gadehus i nord, og forsikringssummen er 700 rdl., kun overgået af præstegården. I 1790 var der et hartkorn på 6 3/8 td., og han havde jo oprindeligt kun købt 2½ td. Sønnen Peder Sørensen blev født i 1770. Han giftede sig den 17. oktober 1797 med Dorothea Adolphsdatter fra Skikballegård, døbt 5.5.1771, og de overtog gården, hvor der indrettedes aftægtsbolig for hans forældre, moderen døde i maj 1805 og faderen i maj 1810. Samtidig, i juli 1810, døde Dorothea, og Peder Sørensen giftede sig med Christiane Marcusdatter fra Skærup. Den nye matrikel i 1820erne gav gården nr. 12, men der er også et stort tilliggende af nr. 15b, ligesom matr. 5 med 30-40 td. land tilhørende kirken, var i arvefæste hos Peder Sørensen, der således rådede over ca. 8 td. hartkorn. Peder Sørensen var sognefoged, en post han beholdt lige til sin død 5. december 1837. Efter Peder Sørensens død beholdt Christiane Marcusdatter gården, og først ca. 1842-43 overtog sønnen Marcus Pedersen (født 1814) gården. Moderen blev der og førte hus for sønnen, som var ugift til omkring moderens død 24. juli 1851. Da giftede han sig med Maren Nielsen fra Skærup. Hun døde 9. oktober 1872. I 1872 overtog Peder Sørensen, der hidtil havde været bestyrer hos sin moder på Gammelgård, Gauerslundgård fra sin farbroder. 1873 giftede han sig med Nielsine Sørensen fra Skærup. Marcus Pedersen havde købt meget ekstra jord til, så gården kom op på 14 td. hartkorn. Det var den største i ejerlavet, og det er derfor den fik navnet Gauerslundgård. Marcus Pedersen blev boende på gården og omtales i 1880-90erne som "kapitalist". Nielsine og Peder Sørensen havde sønnen Marcus Pedersen, født 15. august 1873. Han giftede sig med Nielsine Mathilde Nielsen fra Vinding, og de overtog gården i 1903 for 85.000 kr. Der var da 135 td. land i alt. – Omkring første verdenskrig udstykkedes mange store gårde i landet til såkaldte statshusmandsbrug. Gauerslundgård solgtes til en M. Ravn, som fik udstykket til i alt 13 små brug på hver ca. 7 td. land. Gården var selv et af brugene. I dag synes det som en umulighed, at en familie skulle kunne leve af så lidt, men man var nøjsom, stillede ikke de store krav til tilværelsen, var indstillet på at både mand, kone og børn tog del i arbejdet, og endelig kunne der være tale om, at manden ved siden af havde arbejde som daglejer, mælkekusk eller lignende. Gauerslundgård var altså nu nede på ca. 7 td. land. Der blev købt et par td. til, så der var 9 td. land, da Thomas Østergård, født i Hemmet i 1897, i 1924 giftede sig med Marie Kirstine Sørensen, og de samme år købte gården. 1929 solgte de til direktør Hans Sørensen Olsen samtidig med at Østergård købte gård nr. 16 i Andkær. I 1929 var Hans Sørensen Olsen (som var plejesøn fra Gammelgård) vendt hjem fra England, hvor han i mange år havde opholdt sig og tjent store penge som smørgrosserer. Han ville nu gerne købe sit barndomshjem, men Henrik Axel ville ikke sælge, så direktør Olsen købte i stedet Gauerslundgård. Efter Henrik Axels død købte Olsen Gammelgård, hvor noget af hans familie skulle i gang med noget hønseri. Der blev bygget hønsehus med plads til 100 høns, hvilket var meget dengang. Det blev dog aldrig rigtig til noget, og i 1936 solgte Olsen gården til Peder Pedersen Der var altså 9 td. land og 4-5 køer til Gauerslundgård, da Olsen købte. Almindelig jordpris var dengang ca. 1000 kr. pr. tønde land, men Olsen bød til tider op mod 3000 kr. for jordstykker, der kunne passe ham, og det var mere, end bønderne kunne modstå i de begyndende krisetider. Det lykkedes Olsen at få samlet en gård på ca. 60 td. land, dels af tidligere jorder fra gården, dels fra andre gårde. Han byggede nye længer, men der ligger den dag i dag nogle hvide udbygninger fra den gamle gård. Olsen døde 1946, og hustruen Ivy Mary (født 22.3.1881) drev gården videre med bestyrer til sin død i 1961. En hestestehandler Marcussen købte nu gården. Ved siden af gårdbrug havde han handel med rideheste. Han lavede også en del jordhandler, bl.a. solgte han 11 td. land til sportsanlæg ved Gauerslund skole. Midt i 1960erne solgte han gården til Edv. Skjoldbjerg Sørensen, der kun var der ganske få år. Pr. 1. september 1969 købtes gården af ingeniør Ove Holstein Bach. Der var stadig ca. 60 td. land jord, deraf ca. 20 td. skov. Ove Holstein Bach solgte det meste af jorden fra, før han pr. 15.5.1994 solgte gården med 6-7 td. land for 2.300.000 kroner til revisor Sven-Erik Friis Rasmussen, født 17.1.1945, gift 1993 med indretningsarkitekt Inge-Lise Scheel Edelmann, født Baggesen, født 26.12.1945.- De har sat sig som mål at forsøge at tilbageføre bygningen til det oprindelige, dog med skyldig hensyntagen til nutidskrav/-ønsker om komfort m.v. De har indtil år 2000 brugt 1,5 mio. kroner på ombygning og restaurering Fra Preben Mikkelsen: Gauerslund I, 2005


Gauerslundgård i 1930erne


Gauerslundgård i 1950erne