Gardehusarkasernen


Gardehusarregimentet afholder militærøvelse


Begravelse for en engelsk flyverløjtnant der var drevet i land ved Karrebæksminde.


Fejring af 1 års dagen for befrielsen i Tybjerg Forsamlingshus.

Intro

Fra efteråret 1940 til foråret 2003 boede Danmarks gardehusarer på Gardehusarkasernen i Næstved. I 2003 overtog Næstved Kommune kasernen. I dag rummer de tidligere kasernebygninger blandt andet Sprog- og Integrationscentret og Retten i Næstved.

Gardehusarkasernens historie var fra starten præget af tyskernes besættelse af Danmark. Soldater fra blandt andet Jylland og København blev sendt til Gardehusarkasernen i Næstved som følge af tyskernes rømninger af soldaternes tidligere opholdsteder.

På Gardehusarkasernen oprettedes derfor barakker og en teltlejr til de soldater, der ikke tilhørte Gardehusarregimentet. De mange gæstende soldater betød, at Næstved omkring 1942 havde den største garnison i Danmark.



I august tilspidsedes situationen mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt. Det fik også betydning for Gardehusarkasernen, hvor man forberedte sig på tyskernes ankomst.

Tyskerne angreb i sommernatten den 29. august. Der var skudveksling mellem kasernens soldater og de tyske soldater, som brugte maskingeværer, morterer og fodfolkskanoner. Projektilerne gennemhullede kasernens murværk, græsset udenom kasernen var hullet af flere granatsprængninger, og det regnede med knust glas og tagsten.



Klokken ca. 5.15 om morgenen måtte man på Gardehusarkasernen erkende, at tyskerne var for overlegne målt i antal og udstyr. Kampene blev derfor indstillet, og man kunne gøre tabene op på begge sider.

Både de danske og de tyske soldater kom på infirmeriet. Her kunne de erfare, at to danske soldater var døde under kampene, og tre var blevet såret. Blandt tyskerne døde tre, og 12 blev såret.
Tyskerne overtog kasernen, og de danske soldater blev interneret indtil oktober 1943.




I 1937 blev det besluttet, at Gardehusarregimentet skulle flytte fra Gardehusarkasernen på Østerbro i København. Mange byer meldte sig i kampen om at blive Gardehusarregimentets nye hjemsted, og valget faldt på Næstved.

I Næstved fik Gardehusarkasernen en flot og funktionel placering ved Kalbyrisskoven, hvor militæret kunne få ro til sine forskellige aktiviteter.




Tidligere statsminister Anker Jørgensen var i 1943 med i ildkampen på Gardehusarkasernen. Som gardehusar gik Anker Jørgensen under bynavnet Næstved. Den 29. august da tyskerne slog til, havde Anker Jørgensen hovedvagten. Selv fortæller Anker Jørgensen:
”På et tidspunkt faldt jeg i et stort hul; jeg ved ikke, om det var gravet til beskyttelse, eller om det var en mortergranat, der var slået ned, men jeg faldt i hvert fald på hovedet i. Det har muligvis reddet mit liv, for beskydningen var på det tidspunkt voldsom”