Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gamtofte
Intro
Gamtofte er nævnt første gang 1044-47 som møntindskrift i formen lefsion toft. Oprindelig bøjningsform af toft. Forleddet Gammel er først tilføjet i det 14. århundrede.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 362 ha store ejerlav (incl. Sjodgård og Lilletofte) var i 1684 ikke mindre end 64% opdyrket. Hele ejerlavet (incl. de to enestegårde) takseredes da til 74 tdr. og tilsvarende til 74 tdr. htk. i 1844. Dyrkningssystemet var en form for tovangsbrug i tre vange. Navnet Gamtofte refererer formentlig til den Gammel Tofte, der findes umiddelbart nord for bækken, og hvor byens vikingetidige forgænger har ligget. I navneformen Tofte er Gamtofte allerede nævnt på en mønt fra 1000-tallet. Stedet havde centralfunktioner som sæde for sysselprovsten for Vestfyn (kendt fra 1100-tallet) og senere som herredstingssted. Fra Gamtofte er udparcelleret en række enestegårde. Udover Sjodgård og Lilletofte nævnes år 1600 Gammelbo 2 gårde, Nybo 1 gård, Sønderskov 2 gårde (alle under Hagenskov len). De sidstnævnte 5 gårde lagdes under Brahesborg takst inden 1664. Brahesborg har oprindelse i en senmiddelalderlig hovedgård Bispbo, der i 1630’erne overtages af Jørgen Brahe, flyttedes og genopførtes som hovedgården Brahesborg, der hurtig opbyggedes som et storgods, bl.a. på Gamtoftes bekostning. Gamtofte blokudskiftedes år 1805, og siden er 1 gård udflyttet. Godsejere og selvejere Udover præstegården ejede kronen i 1583 2 gårde og 1 hus i Gamtofte, foruden Lilletofte (1 selvejer) og Sjodgård. I 1664 havde Brahesborg samlet hele byen på nær præstegården, medens Lilletofte og Sjodgård stadig lå under Hagenskov og vedblev hermed endnu i 1778. På dette tidspunkt havde Brahesborg 3 gårde i Gamtofte. Muligvis er der sket yderligere inddragelser af jord under hovedgården i tiden mellem 1664 og 1775. I 1827 overtoges Brahesborg af staten. Endnu i 1844 lå hovedparten af byen som fæstegods under hovedgården, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i selve Gamtofte by er forholdsvis stabilt fra 1600 til 1903, medens en række enestegårde i ejerlavet forsvinder i mellemtiden. Hustallet vokser i normalt omfang frem til 1903, ligesom befolkningsvæksten er markant frem til 1845. Byens gårde var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
362 ha heraf opdyrket 1688: 64%. Incl. Sjodgården og Lilletofte.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1805

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Overvejende blokudskiftning men omkring selve landsbyen har udskiftningen stjernekarakter.


Gamtofte Kirke. Billede fra DIS Danmark